Jeg skal være klar til at blive hentet fra 12:40 - om 39 minutter. Jeg er så spændt, at jeg er ved at eksplodere. "Nervøs" er nok et bedre ord. "Skrækslagen" er nok det helt rigtige ord. De kan ALDRIG finde ud af det med en ledsager, og hvis jeg bliver hentet i en transport, som f.eks. er en ganske almindelig taxa, som har 2 andre personer, kan René ikke komme med! Det går bare ikke. Enten må jeg vente på transporten alene, ellers må jeg tage en almindelig taxa, komme for sent til mødet fordi jeg skal tage toget, eller vente på René på neu.amb., så han kan komme med ind. Jeg ved ikke, hvad vi gør. René bliver ved med sit "Vi finder ud af det" - men jeg vil gerne have svar, for jeg er som nævnt skrækslagen for, at tingene ikke kommer til at fungere.
Og hvad med mødet? Jeg er ret nervøs, faktisk meget, fordi jeg skal møde en helt ny person, og muligvis helt på egen hånd. Jeg håber, håber, håber at René kommer med mig. Jeg magter ikke nye mennesker, der vader ind i mit liv. Ikke alene. Der må jeg have René i ryggen. Denne nye neurolog, som jeg kun har talt i telefon med, er ikke en, jeg kender. Men jeg må jo tage mig sammen, hvis han ikke helt kan nå det.
30 minutter til de kommer. Det er SÅ skræmmende for mig, jeg kan slet ikke kapere det. Ja, altså, det er jeg jo nødt til. Det er bare en yderst skræmmende tanke.
Okay, enten har jeg skidt i bukserne, ellers har René sluppet en yderst grim vind, der bare bliver hængende. Jeg håååber på det sidste!!! Nu har jeg lige svaret på en e-mail, og derfor er der kun 22 minutter til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar