Jeg er heldig

Everyone's a winner.

Hvis det bare var sådan. 

Jeg er fandeme heldig. Jeg er ikke fattig, jeg har tag over hovedet, jeg får mad på bordet hver dag, jeg kan købe ting som f.eks. bøger og film, jeg har råd til det dyre toiletpapir. Jeg har tøj at putte på kroppen, og når jeg løber tør, har jeg råd til at købe nyt. Jeg har råd til hurtigt internet - internet overhovedet, jeg har kabeltv og et godt fjernsyn, jeg har 4 computere,og jeg har et "gratis" vandforbrug, og fællesvaskeriet er billigt i forhold til det, jeg kommer fra. Jeg har fået en henstandsordning på mine piller, og jeg har orden på min økonomi. Jeg har en partner, som forsvarer mig med næb og kløer, og som beskytter mig mod verden, når jeg har brug for det.

Men der er også folk, som ikke er "heldige", folk, som ikke har nogen af de ovennævnte ting, og som er ligeglade, så længe de kan få mad på bordet.

Der findes den her slags mennesker, og alligevel sidder jeg her og tænker "Øv, jeg har vildt ondt i min hofte". Og det har jeg, jeg tænker også på alle dem, som ikke har noget som helst, og har en smerte i deres hofte på niveau som min, der ville gå på arbejde hver eneste dag og ikke melde sig syge.

Men så hørte jeg "Kom lad os brokke os" med TV-2, hvor Steffen Brandt synger dette:

"Lad bare de andre slås - det er synd for dem, men på den anden side; det kommer sådan set ikke rigtig os ved"

Og så er det jeg tænker: det er sgu da synd for dem, der har det dårligt. Men det er ikke min skyld. Fordi et barn sulter i Afrika (hvilket i øvrigt er forfærdeligt) har jeg da ret til at ynke over min smertende hofte? Hvem siger at jeg efter "For helvede hvor har jeg ondt i hoften!" skal tilføje "men der er jo andre, der har det meget værre"? Hvorfor er det sådan lidt pinligt at ynke sig selv overfor andre, fordi en gammel dame i Polen ikke har råd til mad? Jeg ville gerne tage hele Afrika (og damen i Polen) under mine vinger og sørge for, at de får mad hver dag og har rent tøj på kroppen. Men sådan fungerer verden bare ikke, og det er ikke min skyld. Jeg har ret til at tænke, at jeg er den i galaksen der har allermest ondt, selvom der sidder en ung mand i Rusland som ikke har råd til en uddannelse. 

Nå.