Alt, der (forhåbentlig) skal til

Jeg har en skriveblokade. Jeg har haft den rigtig længe. Over et år, måske endda 2. Jeg kan ikke finde den. GIF'en. "Gejsten", "inspirationen" og "følelsen". Men jeg må op på hesten igen. Jeg har taget mig tid til virkelig at gennemlæse "Blindfolded" flere gange, og komme med en udtalelse, og jeg tror, at det faktisk er det, der skulle til. En udtalelse. En erklæring af mine tanker omkring noget. Jeg vil selv skrive. Ikke "Blindfolded", den er jo skrevet - tak Tilde

Men jeg vil skrive en novelle med mine ord, mine fingre, min elegance, mine følelser - jeg vil skrive en novelle af mig. Tilde er en af verdens dygtigste forfattere, og hun skal nok få den anerkendelse, hun fortjener. Og jeg er glad for, at det eneste, der har givet mig håbet om at kunne skrive lidt igen, er en kommentar til en af hendes noveller. En eneste kommentar. Hvis jeg havde gjort det for længe siden, var der måske ikke gået så lang tid. Men kender I  ikke det, når man ikke ved, hvad man skal sige, enten fordi man er overvældet over hvor flot den er skrevet, eller fordi man ikke synes den lever op til det, der ellers er skrevet? Sådan har jeg det ofte. Når det er en af de to ting, kan jeg have svært ved det. Men i dag har jeg gjort det. Og jeg vil faktisk forsøge at "bruge" kommentaren til at sætte skub i sejlene hos mig selv.