Jeg har været blind. Alt, alt for blind. Stemplet Nickelback på "Silverside Up", som var den eneste plade, jeg havde. Ikke specielt fed, men "Too Bad" var seriøst cool. Nu sad jeg og vaskede op, og pludselig dukkede Nickelback op i mine hovedtelefoner. Det var med sangen "This Means War" - og jeg blev forelsket inden for første minut. Den plade, "Here And Now" er så superfed, at jeg slet ikke kan rumme det, og bare blev nødt til at skrive om den her. Den giver mig kuldegysninger - på den gode måde. Den omfavner mig, den stjæler mit musikelskende gen, og den får mig til at smile - og lyst til at danse og spille luftguitar. Jeps. 32 år og luftguitar. Jeg er jo umoden. Det er jo slået fast, så hvorfor ikke bare køre stilen fuldt ud? På den anden side... Min farmor blev ganske god til det dér med luftguitar i en alder af 74 år eller deromkring. Det passer nok meget godt tidsmæssigt. Jeg lærte hende det, mens vi lyttede til Megadeth på mit værelse. Det er jo slet ikke musik for hende, men jeg skruede ikke højt op, selvom jeg lærte hende at rocke for hårdt. Hehe. Der er nu mange ting, jeg burde huske, men som for længst er glemt. Jeg er glad for, at jeg kom i tanke om det her. Det med luftguitaren. Jeg vil ringe til hende i morgen. :)
OH MY GOD! Den plade stopper bare ikke med at erobre mig! Jeg er helt væk i den, jeg troede at Nickelback var et halvfedt småcool rockband - og så er de bare... Wauw! Jeg er imponeret, jeg er taget med en storm! Jeg har lyst til at kaste mig dansende rundt i min lejlighed. Jeg elsker denne plade, jeg har aldrig lige nu lagt mine ører på noget så fantastisk! Tænk engang at en simpel plade, jeg har haft liggende i flere måneder, faktisk er så fed, at jeg sikkert ikke engang kan komme i seng i aften. Det er et problem jeg har. Hvis jeg hører en virkelig cool sang eller en virkelig cool plade, kan jeg ikke give slip, så jeg kan ikke komme i bad eller i seng... René siger at det er sygeligt, jeg er ligeglad, jeg elsker bare musikken! Mit liv er delt i 3 dele. Musik. Litteratur (min egen og andres). René. De tre ting er noget, der skal være i mit liv. Og hvis jeg ikke kan noget, fordi jeg har fundet en fed sang, som kører på repeat, så er det sådan, det er. Jeg elsker musikken som jeg elsker René - på to forskellige måder.
NICKELBACK! "HERE AND NOW" KØB DEN GODDAMMIT!!!! Jeg elsker det her, jeg kan slet ikke få armene ned, jeg er forelsket, jeg er bare så taget med en storm, at jeg kan mærke blodet suser rundt i mine årer og efterlader en kildende fornemmelse. Jeg føler mig næsten helt ekstatisk. Jeg føler det næsten som... Nej. Det siger jeg ikke. Den slags skal man ikke opildne til :)
Jeg har overvejet i dag, at skrive en bog. Jeg tror ikke, at jeg kan, men jeg tror på, at jeg vil prøve - og så tror jeg på, at det er nok tro på mig selv, jeg kan skaffe. Jeg stod og gloede mig i spejlet her i går, da jeg følte mig lækker, og jeg har et sært ar efter et sår, hvor jeg fik pillet sårskorpen af. Jeg har overvejet at skrive om den slags. Ikke om sårskorper, men om ar. Det kunne være interessant. Jeg kender ingen andre med ar... Men det er ligegyldigt. Jeg kan sagtens bruge mine egne. Jeg har bare leget lidt med ideen. Det kunne være en cool ting. Kort bog, godt nok, med dog en bog - med førstehåndsviden, og det er nemlig det, der virker. Hehe. Åh, gud, den plade... Så tag mig dog lige her og nu! Eller... det går nok ikke med en plade. Men hvis René havde været pladen, havde han ikke fået "lov" til at have ondt - så skulle han fandeme bare levere varen. Til 179 kroner :P
Ingen kommentarer:
Send en kommentar