Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

torsdag den 14. februar 2013

I'm keeping it real...

... 'cause the world needs another wannabe!

Yeah. I dag. I dag, af alle dage. Jeg var i bad i aftes, og jeg gik i seng med vådt hår. Så vågner jeg op med en perfekt frisure. Jeg mener virkelig perfekt. Men jeg skal til lægen og til frokost bagefter. Hvis det bare var lægen, så nå ja. Så kunne det måske gå. Men ikke til frokost. Jeg har altid håret sat op, når jeg spiser hos andre, eller når andre spiser hos mig. For af uvisse grunde, tiltrækker enhver form for mad mit hår, så hele parykken ligger i suppen. Eller noget. Det er lidt som når man tænker på, at jeg brugte en C-skål i 1998,og jeg i 1999 brugte en  D-skål, men stadig ikke har vænnet mig til, at der er bryster i mellem tallerkenen og mig. Så uanset hvor pænt jeg spiser, spilder jeg på mig selv. Den eneste måde at undgå det på, er at køre stolen så langt tilbage, at det er fysisk umuligt for mig at spilde på brysterne. Som Liam Gallagher synger: "All my people right here right now - do you know what I mean?" (Liam Gallagher er sanger i Oasis, som denne sang er lavet af - wauw, hvor kringlet kan man gøre det?)

Yeah. Og i dag har jeg så fået lagt en rigtig pæn makeup. Det er rart. Og frisuren er pæn. Så bliver det bare ikke meget bedre! Og jeg har lige fået en sms fra Hamid. Om at TV2 (bandet) er virkelig fede. Jepper. Klokken 7 om morgenen. Så må de være VIRKELIG fede! Så fra nu af, er telefonen på lydløs om natten. Haha. Så fra nu af, kan folk ikke få fat på mig, hvis der skulle ske noget "uheldigt", såsom at nogen i familiens hoved var blevet skåret af i en ulykke. Jeg kan ikke høre den stationære, når jeg sover. Men når Hamid sender sms'er om natten og om morgenen, er jeg nødt til at sætte mobilen på lydløs. Han har ikke forstået at jeg ikke vil have det, selvom jeg har forklaret ham det udførligt. Han ringede efter 22 en aften, på den stationære, og jeg sagde til ham, at hvis han skulle ringe så sent, var det altså bedst, hvis han lige sms'ede først. Hvad svarer han? "Du har sagt at jeg ikke må sms'e efter klokken 21" Hvad skal jeg svare til det? Fortæl mig det gerne, jeg lytter. Hvad fa'en skal jeg svare til det?!

"Left To My Own Devices" - Pet Shop Boys

Jeg lytter til den sang nu. Den er god, faktisk. Jeg hentede den hos TDC efter at have hørt den i radioen. Selve sangen er ikke noget særligt, men omkvædet er fantastisk! Jeg har ikke tjekket teksten, må jeg indrømme, men denne sang indbyder ikke til, at man behøver at kende teksten. Bare man kender omkvædet og kan synge med på det. Det er fedt nok for mig! Engang imellem er det rart at koble af tænkemusikken og bare lytte til "lyttemusik" - ting, man ikke tage sig af.

En sang, faktisk, som jeg godt kan lide at lytte til, årh, hvad er det nu, den hedder... Jeg må lige se, om jeg kan finde den... Jo, her er den
"Caravan of Love" - The Housemartins

Jeg ved ikke, hvad der er med den. Jeg plejer jo slet ikke at lytte til det her. Denne slags musik. Men den giver mig en form for ro. Den giver mig lyst til at fodre ænder i parken, hjælpe gamle damer over vejene, samle affald op fra gaderne... Jeg tror, at den ganske enkelt bare gør mig i godt humør. Jeg har ikke sagt det til nogen, faktisk. Ingen jeg kender, kender til denne sang igennem mig. Det er synd. Men jeg kender ikke nogen, som ville kunne finde samme betydning i den, som jeg gør.

Hav en god dag alle sammen :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar