Megadeth
"502"
fra "So Far, So Good, So What...!" fra 1988
Tekst af Dave Mustaine
Denne sang. "502" - det var den sang, der åbnede mine øjne for heavy metal. Før havde jeg hørt hard rock. Jeg var die hard fan af Guns N' Roses. Men ved et tilfælde landede denne plade, "So Far, So Good, So What...!", i mine hænder. Og jeg kunne lide den fra første nummer, men først da denne skæring kom på... Mand, jeg var vild! Det var den absolut fedeste sang, jeg nogensinde havde hørt! Efterfølgende har der været meget, både godt og dårligt, mange forskellige bands og undergenrer - men Megadeths "502" vil altid være noget særligt hos mig.
(dette pryder min arm, og er normalt ikke skævt)
Jeg stod med nogle venner (også Renés venner, vi vidste det bare ikke - hehe) en sen aften, udenfor og snakkede, da en af dem, den eneste med bøjle og læspen fik fremstammet, at han kendte et band, som hed "Megadeth" ("Megadef" - haha) og fordi det var det sejeste bandnavn i verden, ville jeg eje det noget med det. Så min far kørte mig til en TP i Valby, og jeg stod og skulle vælge mellem nogle forskellige plader. Jeg valgte ovennævnte plade, fordi den havde det sejeste cover. Og da jeg kom hjem og smed pladen i afspilleren, var det ligesom at blive forført. Jeg blev elsket af musikken. Kender I ikke det? At musikken omfavner jer og fylder jeres revner ud?
Megadeth er ikke "Megadeth" længere, men de eksisterer skam stadig, og så længe Dave Mustaine synger eller spiller guitar, så er det et "Megadeth" - det er bare ikke "mit" band længere. Derfor tatoveringen. Som et minde om, hvor absolut cool de var dengang for mange, mange år siden. Jeg bliver sgu helt sentimental nu... Jeg vil have mit Megadeth tilbage. Dave, David, Marty og Nick. De fire sammen. Det er mit Megadeth. Og hvor er jeg absolut gammel.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar