Jeg er stresset. Jeg er fucked up, big time, motherfucking stresset. Svaret på Renés pensionssag kommer i morgen eller i overmorgen. Jeg har så ondt i maven, og jeg har lyst til at græde. Jeg ved godt, at vi kan anke sagen, men mine hænder ryster, jeg har hjertebanken, hovedpine, min nakke gør ondt, jeg har koldsved - og ned, jeg er ikke syg. Jeg er stresset. Det hviler et kæmpe pres på os lige nu. Jeg vil helst gerne have, at vi er helt alene i morgen, på onsdag OG torsdag, men Kurt kommer muligvis i morgen, og Renés mor kommer på torsdag. Jeg vil gerne have ro til at græde, når han fortæller mig, hvad afgørelsen er. Jeg vil ikke have Kurt her.
Jeg går til lægen på mandag, hvis ben og fødder ikke er blevet pænere. Jeg har lyst til at tage et par hovedpinepiller og gå i seng.
Øv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar