En uge mere på penicillin. Betændelsen er ikke helt væk. Det er i øvrigt streptokokker, som er årsag til betændelsen, jeg kunne ikke huske navnet, men nu fik jeg hørt efter. Det er noget helt uskadeligt, men det at altså skabt betændelse i mine fødder og ben. Sært, egentligt, at det kun er dér...? Nå, sådan er det. Jeg tager en uge mere på penicillin, denne gang noget lidt stærkere, og hvis betændelsen ikke er væk når kuren er slut, skal jeg have bestilt en ny tid. Det gør jeg under alle omstændigheder, for jeg vil gerne være helt sikker. Jeg ved ikke, hvordan det ser ud, når betændelsen er væk. Eller... ja, altså, det røde er vel væk, men det er jo også et spørgsmål om varme. Hvis de er varmere, end de skal være, er der stadig betændelse i. Men hvad er "varmere end de skal være" helt præcist? Og hvorfor føles det som om der kravler en tarantel på mine tæer? At flytte fødderne hjalp, så det har nok været ledningerne under mig bord.
Jeg har bestilt 4 toppe hos Ellos i dag, men på svigerfars konto, så jeg ved ikke, hvornår de kommer. Men de er geniale. Majbritt havde købt dem, og de var af tykt stop, det føltes faktisk som om der var pladevat i, selvom der selvfølgelig ikke var det, og der var en indbygget "bh" - den stod under "Tank Top" - men for mig er det mere undertøj. Uanset hvad, så kan jeg ikke forestille mig andet, end at det er et godt køb. De virkede utroligt lækre, og - de kostede 12 kroner stykket! Det er godt nok billigt! I hvert fald hvis de er noget værd. Men som sagt; Majbritt havde købt nogen, og de virker utroligt gode - men hvad sker der, når de bliver vasket?
René sidder og ser på videoer på Youtube, som folk har lagt op hvis der er friet til deres kæreste på en exceptionel måde. Jeg sad og tænkte sådan lidt... Altså, jeg er en stille person, jeg kan godt lide ro - men jeg kan også lide romantik mellem René og mig. Jeg synes bare, nu hvor jeg sådan lige bliver konfronteret med det, at hans måde måske ikke var så ... romantisk, selvom det samtidig bare er den måde, han er på, og det elsker jeg. Jeg er ikke skuffet over måden, han friede på. Af og til kommer romantikken bare op i mig. Sådan er der vel mange kvinder, der har det. Til dagligdag er det ikke noget, man tænker nærmere over, men engang imellem vil man gerne have til romantik. René og jeg sad og så en film - jeg har glemt hvilken - og vi kyssede lidt. Og han sagde sandheden, jeg vidste hvad jeg gik ind til, da jeg sagde ja. Han sagde "Vil du tage dig af mig resten af vores liv?" (vi havde lige siddet og snakket om at han var lykkelig for, at jeg havde hjulpet ham igennem det første år, han boede i Torpgården i Herfølge) og jeg smilede og sagde "Ja, det vil jeg gerne". Så jeg har intet at klage over - han sagde det jo allerede dér. Men det er jo faktisk (pinligt nok) endt med, at det er ham, der tager sig af mig. Uanset hvad, så var det ikke romantisk, men det var en rar og hyggelig måde. Og jeg havde sagt ja uanset hvordan han friede, fordi jeg elsker ham. Det må jeg nok erkende. Engang imellem tænker jeg bare... Hvad med nogen stearinlys eller noget? Haha - jeg elsker stearinlys. Mest fyrfadslys. De blafrer bare så meget, så hvis vil sidde og læse i hyggebelysning og med tændte stearinlys, bruger jeg rustiklys. Men jeg har normalt altid haft lyst tændt. Hvorfor mon jeg gik væk fra det? Det kan jeg ikke huske. Det er da ærgerligt, her om vinteren, hvor man rent faktisk kan få glæde af stearinlys. Jeg er ikke typen, der har 40 stearinlys tændt på én gang. 2 rustiklys eller 4-6 fyrfadslys, alt efter hvilke stager, jeg bruger. Det er nok til mig. Der skal bare være hygge. Jeg kan ikke lide fuld belysning, hvis jeg kan undgå det, så det er små lamper rundt omkring - med blødt, gult lys (sparepærer) og en hvid eller gullig lampeskærm. Det er lige mig. Hehe.
Jeg har været ondt ved Hamid i dag, men filmen knækkede. I morges skrev jeg til ham, at jeg skulle til lægen og hjem hos mine svigerforældre og spise frokost bagefter, så det ville være bedst, hvis han ikke sms'ede mig mellem 9 og 13. Det valgte han så at gøre, og han skrev at bestemt ikke er ligeglad med mig, og at han håbede at "det der" jeg skulle ville blive hyggeligt. Nu tænker mange "Det er fordi 'det der' er kortere end 'lægen og hos dine svigerforældre', og det har I ret i, men - Hamid skriver lange sms'er altid, fordi han skal skrive om alle de cd'er han har købt. Stort set alle hans sms'er er så lange, at de bliver sendt som mms. Og nu kender jeg ham godt nok til at vide, at han har læst i morges, at jeg skulle til lægen og til frokost bagefter, men at han havde glemt det da han skrev til mig 11:50. Og da min film knækkede, så jeg rødt, og jeg har skrevet til ham, at det er helt i orden at han er ligeglad med mig, så længe han bare kan indrømme at han er det vigtigste menneske i verden, og at intet andet andet er lige så vigtigt som ham, i hans øjne. Det er længe siden, jeg skrev det. Og han har ikke svaret. Så han er sur eller ked af det. Og jeg er ond nok til at tænke, at jeg håber at han er ked af det, for jeg gider ikke det pis længere. Han spørger ind til noget hele tiden, men glemmer det i samme sekund hans øjne har forladt ordet. Så hvorfor siger han ikke bare "Du kan sgu bare skrive hvad du har lyst til, jeg skal nok læse det, men jeg kan ikke huske det" - det er sådan, det er, og JEG ved det, så engang imellem skriver jeg lort, og alligevel hører jeg intet om det. En dag skrev jeg at jeg havde fået en dato til operationen, hvor de skulle amputere mit ben. Så var han fuldstændig "Nej, det må du, ikke, du må endelig fortælle mig hvad lægen siger" - det er en uges tid siden. Jeg har ikke hørt noget om det siden, og jeg svarede ikke på det, han skrev.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar