Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

torsdag den 2. maj 2013

De højhælede sutsko og fjerboaen's gotta go!

De bedste - og jeg mener de bedste, uden undtagelse - hårdage er ALTID dem, hvor man ikke skal noget. Hvor man bare skal trippe højt i sine højhælede sutsko, silkekimono og en fjerboa i matchende farve. Så er der bare aldrig nogen til at se, hvor godt ens hårpragt sidder. Mit hår sidder ualmindelig godt lige nu. Jeg har været i bad i dag, og jeg har sovet efterfølgende. Nu har jeg sat håret op i en simpel knude - og den er bare sat sådan, at det ser guddommeligt ud. Mit hår er virkelig som en gudindes hår lige nu. Bortset fra at det stinker lidt af bacon... Men selve frisuren... Wauw... Jeg ville gerne vise jer et billede, men fordi jeg selv ligner en junkie med influenza, vælger jeg at lade være. Men I må tage mig på ordet: mit hår er lige nu perfekt.

Men jeg tror at jeg smider mine højhælede sutsko, silkekimonoen og min fjerboa til fordel for et par joggingbukser med hul i skridtet, en lidt for stram T-shirt og et par strømper med et kattehoved, som er drejet nedad, så kattene bliver mast ned i gulvet efterhånden som jeg tager skridt. "Hvorfor vender du dem ikke?" Tja. De drejer sig jo nedad igen. Det gør de, det er mine strømpers last. De vender sig om. På venstre fod sidder hælen altid foran... Megairriterende.

Jeg fik set "Step Brothers" i går. Jeg er vild med den film. Jeg mener... Jeg er VILD med den film. Jeg kan se den igen og igen. Bliver den nogensinde for gammel? Jeg ved det ikke. Men cool er den! Jeg skal SÅ meget købe Gabriel Iglesias' "I'm Not Fat, I'm Fluffy" show! Han er ekstremt skæg. Virkelig sjov. Han er ikke som andre stand-up'pere "derovre". Han er rent faktisk sjov! Han var i DK i november, men jeg var for syg til at tage med :( Jeg ville så gerne have set det show. For syg til at tage med... allerede i november? Det har (er) godt nok været en lang og sej kamp... Men det da ud til, at tingene er ved at vende nu. Jeg er glad igen, i hvert fald, langt de fleste dage. Jeg er stadig aggressiv, og jeg ved altså bare ikke, hvor det kommer fra. Men det går nok også væk på et tidspunkt. Jeg har faktisk en idé... Jeg er ikke overbevist, jeg har bare luftet tanken for mig selv; jeg er et af den slags mennesker, der foretrækker sit eget selskab. Jeg elsker at være sammen med René. Vi har det dejligt sammen. Men vi er sammen 24/7.  De bedste dage er, når en af os har lavet noget,som ikke har haft noget med den anden at gøre. Alle mennesker har vel brug for fred. Men nu, hvor jeg er begyndt at tilbringe mere tid alene i stuen, hvor jeg bare sidder og skriver, hjælper det også en hel del. De dage, hvor jeg bruger stort set hele min dag derinde, er vores aftenener sammen simpelthen så rare og hyggelige. Det bliver langt bedre, når arbejdsværelset bliver lavet.Vi skal i gang i den her måned. René har en løs aftale med sin mor om at køre i Bygma i næste uge. Jeg kunne godt tænke mig, at han kørte i Bygma alene, og hans mor blev her hos mig, Det kunne være hyggeligt, nemlig - vi har sjældent tid sammen, alene.

Man skulle da være en snegl hvis man ikke kunne spise et lækkert æble lige nu. Jeg orker bare ikke at skære et. Jeg har faktisk også et køkken, der skal ordnes. Jeg ved ikke helt, om jeg tør satse på, at jeg ikke har kramper i morgen. Nå. Jeg orker ikke at rydde op i køkkenet, og så slemt er det heller ikke.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar