Da jeg vågnede, lavede jeg aftensmad, og da jeg havde spist, begyndte jeg at rense cd'er. Og da jeg havde gjort det, kom jeg herind i soveværelset for at snakke med René. Og nu sidder jeg så her foran min computer igen. Og jeg falder ikke i søvn længere. Hvorfor sker det kun om dagen? Hele dagen. Uanset hvad jeg laver, hvor spændende det er. Så sidder jeg og laver noget og pludselig vågner jeg med at spjæt - det er lige som at få stød. Og så er der gået 10 sekunder, hvor jeg har sovet. Og når jeg tænker nærmere over det, har jeg siddet i gennemtræk rigtig meget de sidste 2 uger. Rigtig meget gennemtræk. Men det ændrer ikke det faktum af, at jeg pga. smerter ikke har været ude siden 28. april. Vi skulle have gået i dag, før aftensmaden, men vi havde begge to glemt det, og jeg er først kommet i tanke om det nu, halv et om natten, og det er for sent at gå ud nu. Satans! Jeg skal ud i morgen. Det skal jeg altså, uanset hvor ondt jeg har. Jeg kan bare ikke gå ud, før min pakke kommer. Den kom jo ikke onsdag, for jeg havde åbenbart forregnet mig, men hvis Postdanmark ikke fejler, kommer den i morgen. Ellers skal jeg vente weekenden over.
I morgen skal jeg have ringet til hudlægen i Køge, og lige høre, om de overhovedet har åbent i morgen, så jeg kan bestille en tid. Når jeg har ordnet det, hvis det kan ordnes i morgen, skal jeg have ringet til KBJ ang. medicinen, der ikke er tilskud til, efter de nye regler, for jeg er blevet gjort opmærksom på, at det muligvis kan hjælpe, hvis KBJ skriver noget på recepten, som jeg ikke ved, hvad er. Pyha... Og jeg skal altså huske at følge med i medierne hvad angår den dér lægekonflikt, for jeg har ikke råd til at betale 1000+ kroner for at komme til hudlægen. Så vil jeg hellere bare... Ja... Gøre noget andet... Jeg ved det ikke endnu. Er der nogen, der har irriterende, kløende hovedbund med småsår, som har et godt råd? Jeg har prøvet at skifte shampoo, rede det lidt oftere og lade det være løst i stedet for at have sat det op altid. Jeg ha prøvet at vaske det oftere og mindre, men intet virker. Nogle råd?
Jeg har lavet en huskeliste over de ting, vi skal huske i morgen. Mange af tingene er sikkert ikke mulige, fordi det har været helligdag en torsdag, og det er oplagt at holde fri fredag. Men fordi de er læger og offentlige instanser, kan man jo håbe, at de ikke tager sig en (måske) velfortjent ferie. Hvis hudlægen har fri i morgen, kan jeg måske få et godt råd ang. hovedbunden og en shampoo på apoteket? René skal alligevel derned og skabe sig, fordi de har kvajet sig med hans medicin. Jeg satser på, at pakken kommer om formiddagen, så jeg kan gå med. For jeg ved, at han er sådan lidt... Lige for tiden er han meget slem til at true folk med tæsk, og jeg er bange for, at nogen rent faktisk tager ham på ordet og tæsker ham, eller at nogen bliver bange og ringer efter politiet - for vi handler i det center hver dag. Eller... "hver dag" er måske nok lige i overkanten.
Jeg har besluttet mig for, at jeg vil til at "føre" et bedre hus herhjemme. Jeg ved, at René ikke kan, og så derfor vil jeg. Jeg skal nok gå ned og købe ind. Jeg skal lige ud, så kommer det hele tilbage med et fingerknips, og så er jeg på banen igen. Jeg er klar til at træde til, for som sagt; René kan IKKE. Han får det værre hver dag, og jeg kan ikke se på, at han lider. Derfor vil jeg sørge for, at det eneste, han skal, er at komme ud og gå det, hans krop kan klare, uden at bære på noget. Bare gå en tur og nyde vejret, hvis det er et vejr, han kan nyde. Jeg har tænkt mig, at jeg i næste uge sætter det her til værks. Så må han lære at leve med det, for jeg ved, at han ikke vil have det. Han kan ikke tvinge mig til at blive hjemme. Face the facts, buddy - you're too old.
Lige om lidt skal jeg have ordnet dagens sidste husarbejde = opvasken. Det må jeg så lige gøre, når René er færdig med at fable om varmepistoler. Han snakker om værktøj hele tiden. Før var det træ. Hm. Han så "gør det selv" videoer om computere konstant. Så kom "gør det selv" videoer om træarbejde. Og nu er det så "se hvor smart den her er" videoer om værktøj konstant. Hm-hm. Jeg snakker jo også om musik konstant, så det er vel fair nok... :S
Ingen kommentarer:
Send en kommentar