Hvorfor skinner solen ikke igennem mine mørklægningsgardiner?
Hmpf!
Sådan må denne dødkedelige tirsdag starte for mig. Med en sang som denne, som ikke KAN andet end at få en i godt humør. Hvilket jeg i øvrigt også har brug for :) (i øvrigt var "mavesmerterne" menstruationssmerter og ikke luft i tarmene)
Jeg sidder faktisk nu, jeg har været oppe i ca. 1 time, og bliver sulten. Og jeg intet - intet - at spise. For jeg gav det sidste til René i går. Han så ud til at have mere brug for det end jeg. Men nu sidder jeg jo så her. Uden mad, uden mulighed for at skaffe mad (jeg ved ikke, om jeg tør at gå i Fakta alene, og hvis jeg bare går derned, får jeg skæld ud når jeg kommer tilbage). Så skal jeg tø noget op og lave rigtig mad. Det kan jeg selvfølgelig også godt... Det skal da ikke være på den måde...
Jeg sidder på "Memory Lane" og kigger alle de gamle 90'er dancehits ud. Haha. Der er fandeme alligevel mange! Jeg havde helt glemt Capella! Det er så rart at genopleve det, for jeg kan fandeme stort set huske situationer i mit liv, hvor jeg har hørt de forskellige sange, som i still-billeder. Når jeg hører Capellas "U Got 2 Let The Music" kan jeg huske, at jeg var i gang med at flytte om på mit barndomsværelse, en reol skulle flyttes, og jeg var i gang med at finde ud af, præcis hvor jeg ville rykke den hen. Min moster havde et abonnement hos et firma, der hver måned udgav en cd med månedens største hits. Cd'erne hed "Mr. Music". og så det nummer i rækken, det nu havde. Jeg lånte ofte de cd'ere, og det er derfra, jeg hørte Capella, for jeg havde ikke set den på fjernsynet. Selv samlede jeg på "Turn Up The Bass". Men ens musiksmag behøver jo ikke nødvendigvis at være ens hele livet. Dengang, jeg hørte Capellas "U Got 2 Let The Music" havde jeg stensikkert tænkt at det var latterligt at lytte til Marvin Gayes "Sexual Healing", som jeg lytter til nu. Og dengang jeg (kun) hørte Megadeth, havde jeg stensikkert ikke forventet, at jeg nogensinde ville falde for en sang som "U Got 2 Let The Music" igen. Det er sjovt som det fungerer. Men man vokser, og smagen vokser med, ændrer sig og følger ens udvikling.
Musikken spiller, jeg sidder (ynkeligt nok) bare og venter på posten. Jeg vil have mine billeder. Jeg bestilte mine materialer i nat, så de kommer nok først torsdag eller fredag. Men jeg glæder mig til at se billederne. Jeg tror, at jeg bliver glad for udfaldet! De ting, jeg har købt hos Creativ, vil gøre det hele virkelig smukt! Min mor bliver glad, tror jeg. Hvis jeg kender hende ret - så bliver hun glad. Hun er et af de mennesker, jeg kender, som er mest glad for hjemmelavede gaver. Hun elsker selv at filte, metalflette, pileflette og rigtig mange andre ting. På et tidspunkt lavede hun skulpturer af vindtråd, som hun fyldt med mos, så hun havde f.eks. mosbamser stående i haven. De var sgu flotte. Og engle af ståltråd. Dem flettede hun en million af. Haha. Lavede små trolde af filt... Kreativiteten mangler ikke hos min mor. Måske er det derfor, hun er så glad for, at jeg gider at bruge al min tid på hende - men selvfølgelig gider jeg det. Det ville bare være meget rart, hvis der var lidt interesse den anden vej... :S Nå. Man kan ikke være lige heldig. Når hun ikke skal stresse rundt på arbejdet hele dagen og kommer træt hjem, kan det være, at hun "får tid" til at snakke med mig igen. Jeg skal jo vise hende tålmodighed (hvilket jeg også gør!!!), fordi jeg ved, at hun arbejder med svært psykisk syge mennesker på et bosted i København, og at det stresser hende rigtig meget. Jeg skal lære at give hende mere plads. Jeg burde måske heller ikke ringe hver dag... Jeg kan bare godt lide at vide at de er okay, begge to. Men måske skulle jeg nøjes med at ringe hver anden dag eller sådan noget.
Men hvad angår min svigermor, skal jeg have ringet til hende i dag. Hun kom tilskade med knæet i går. Eller; hun skulle gå, og så "forsvandt" benene under hende (ligesom de gør på mig), så hun kunne ikke gå. Derfor sad jeg og hulkede hele aftenen, fordi jeg troede at hun var ved at dø, og René sagde til mig, til sidst, at det er rart at jeg er så bekymret for andre mennesker, fordi mange har en tendens til at blive sådan lidt kolde og kyniske i det, mens jeg sidder og hulker, hvis mine "internetveninder" har det skidt, og er helt utrøstelig, hvis det drejer sig om min familie. Han siger at engang imellem er det bare det, man har brug for - at blive ynket. Det kan han have ret i, men det er ikke altid rart at være følsom - jeg græder over alt. Hvis man liner 10 afsnit "Simpsons" op, kan man være sikker på, at jeg har grædt eller haft tårer i øjnene i 8 af afsnittene.
Jeg ringer til min svigermor nu.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar