Jeg er førtidspensionist. Jeg er førtidspensionist inden for de gamle regler. Det vil sige før 2003. Jeg blev førtidspensioneret i 2000, 20 år gammel. Det betyder at jeg kan få hjælp til tandlægebesøg, fysioterapi, psykologhjælp, alt muligt forskelligt. Det betyder også, at jeg er berettiget til boligydelse.
I går modtog jeg så et brev, hvor der stod, at jeg kunne vælge at skifte til de nye regler for pension. Der er ikke nogen "kære mor", man skal betale alt selv, og man kan ikke få boligydelse.
Og jeg tænker: Hvem fanden er dum nok til at lade sig narre? Ikke fordi jeg elsker penge, men det er mange penge, man mister. Jeg bruger ikke mit helbredstillæg, men jeg bruger boligydelse, for ellers kan vi ikke få det til at løbe rundt på en fornuftig måde. Hvis jeg skifter til den nye pensionsgruppe, mister jeg 1.200 kroner om måneden, plus mit helbredstillæg og mulighed for transport til og fra f.eks. hospitaler.
Nå. Men det er i dag, jeg skal til min psykiater. Jeg glæder mig. Det bliver rart. Men jeg er kommet lidt i et dilemma, må man sige. Jeg føler lidt, at min angst er begyndt at komme tilbage, men jeg vil viiirkelig gerne have smidt mere medicin... Jeg kan ikke undgå at sige det til René. Han opdager det jo. Vi bor sammen. Vi er sammen døgnet rundt. Han kan ikke undgå at opdage det. Jeg kan lige så godt sige det til ham med det samme, det virker bare så åndssvagt. Det gik godt i går. Hvorfor kommer det nu? Er det tanken om alle de mennesker i Køge Centrum i denne weekend? Er det tanken om køen i Kvickly? Jeg ved det ikke helt, men jeg er ret bange, faktisk. Men jeg må tage mig sammen - jeg skal jo også til tandlægen på næste mandag, ikke? Det husker I nok. Og det skal jeg. Nicht weiter.
Og så løber der rotter rundt i hele området, fordi der bliver gravet fjernvarme eller sådan noget. Der er rotter allevegne. Lorterotter.
KBJ - here I come!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar