Dovendidrik

Jeg ser frem til en dejlig dag. Jeg skal ikke lave noget særligt, andet end at sove. Jeg burde sove nu. Men jeg er for DOVEN til at gå i seng. Den står under 50cm fra, hvor jeg sidder, det er bare at dreje stolen, så sidder jeg stort set på sengen. Det virker bare så besværligt, og klokken er jo også mange, efterhånden, klokken er snart 10, det er snart 4 timer siden, jeg stod op. Det betyder jo så også, at jeg har sovet 4 timer i nat, fordi jeg gik i seng klokken 2. Hæ.

René er hoppet i seng igen. Jeg sidder og stirrer forfærdet på pillerne og tænker på, hvordan fa'en jeg skal få dem ned... Suk. Det er det samme problem hver eneste morgen, jeg ville ønske, at de snart fandt på noget andet. "I'm sick and tired of being sick and tired"

Jeg må... gøre et eller andet. Stoppe dem ind i stykke mad, der kan overdøve deres fæle smag og så ligesom... Overkomme det på den måde. Arh. I know. Latterligt. Men jeg VED at jeg får ondt i maven, når de satan'er kommer derned. Jeg får ondt bare af at tænke på det.

Det er det eneste, jeg hader ved morgenen. Hver eneste morgen/formiddag skal jeg tage de forbandede piller. It sickens me!

Og jeg har flækket en negl. Min neglefil ligger i stuen, og jeg er for DOVEN til at gå ind og hente den. Derfor vil jeg ødelægge tøj, rive huller i huden og flå hår ud af hovedet. Alt sammen fordi jeg ikke gad at rejse min fede røv og gå derind.

Men altså... Jeg tror, at jeg efterlader mine piller og i stedet går i seng. Eller... Jeg burde måske vække René klokken om lidt, så han kan ringe til de steder, han skulle ringe til i dag,  så kan han - vi - sove videre bagefter.

Er det her bar' i orden? - Antonius