Jeg havde ikke troet, at "Can't lose you" ville komme til at betyde så meget for mig på så en ironisk måde. Jeg troede at den var ligesom... Skrevet af mig til René... Men den var skrevet af mig til Peter - af Peter selv. Jaja, det lyder corny, men... jeg forstår pludselig en masse ting. Jeg forstår pludselig hvor meget jeg vil savne ham, og hvor meget han altid vil være i mit hjerte.
Jeg kan ikke forstå, hvorfor han er død. Altså; jo jeg forstår godt hvorfor han er død. Jeg er ikke idiot, jeg ved godt hvad hjertestop er. Men jeg forstår ikke hvordan han bare kan dø fra mig og alle hans andre fans. Han var jo fantastisk, og mange, mange fans verden over vil sørge. Jeg elskede ham meget højt. Eller; jeg elskede hans musik meget højt. Jeg havde et nært forhold til hans musik, ja, til deres musik. I farten glemmer jeg hans dejlige bandmates og venner; Johnny, Josh og Kenny. De må føle sig enormt fortabte og alene. Der vil aldrig blive et nyt Type O Negative, for ingen kan overtage Peters plads - og ingen skal. Det her er ikke Queen (der fik en ny forsanger efter Freddie Mercurys død og forsatte under samme navn).
Jeg vil gerne sige, at jeg virkelig dybt berørt af situationen, og jeg er klar over, at jeg muligvis fremstår som latterlig. Man skal nok være die-hard fan af et band for at forstå, hvad jeg og mange andre gennemgår netop nu. Men jeg elskede det band, det vil jeg altid gøre. Peters og resten af bandet vil altid være i mit hjerte, og jeg sidder endda og lytter til deres musik netop nu. Nu betyder det mere end det gjorde før. Sjovt, at det er muligt, ikke?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar