Hvad er det, der sker med mig lige nu? Det virker som om jeg langsomt er ved at glide ind i en verden, jeg ikke ønsker at være i. En verden af ligegyldighed. Jeg er lige så langsomt ved at blive mere og mere ligeglad... Som om intet betyder noget længere... Følelsesløs. Kold. Alt, hvad jeg siger og gør, er påtaget. Jeg har facader på igen. Jeg vil kalde dem masker, fordi de ligesom også dækker over ansigtsudtrykkende. Både mit udseende og min væremåde, mit humør, de ting, jeg siger... afpasses efter hvem, jeg er sammen med. Det er ikke som "normal adfærd", det er næsten som en helt ny personlighed. Nogle ser den ene, andre ser den anden, nogle den tredje... Jeg har måder at være på, som ikke er mig. Jeg er ligeglad med, om folk opdager det. Jeg er totalt ligeglad. Intet kan røre mig lige nu, for jeg er død alligevel. Følelseskold og som en zombie. En levende død. Blot et hylster af, hvad jeg engang var. Jeg er ikke "Rikke" længere, men en parodi på "Rikke". Intet passer sammen længere. Tingene er forskudte. Jeg fungerer på flere planer. Hvad er det, der sker med mig?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar