Jeg har virkelig ikke overskud til at gennemgå det her lige nu. Men jeg går ud fra, at der ikke rigtig er andre muligheder. Jeg bestemmer jo ikke selv, hvornår jeg skal være psykotisk, og hvornår jeg ikke skal. Jeg synes bare, med al ydmyghed, ikke at jeg fortjener det lige nu. Jeg synes at jeg fortjener fest og farver. Men igen: jeg bestemmer ikke selv.
Jeg har lavet noget mad her til aften. Det smagte godt. Jeg ved ikke, hvad navnet er. Tror ikke, at retten har et navn. Men den smager godt. Måske skulle jeg arbejde lidt på den kogebog, jeg har planer om? Jeg er jo gået i gang med at lave opskrifter, men det kniber med at få lavet maden og taget billeder af den. Men det tror jeg, at jeg vil gøre. I morgen, eller noget, laver jeg en ret fra min personlige kogebog, anretter den på en tallerken, og så tager jeg et billede af den - så er den første i hus. Det er super.
Klokken er efterhånden lidt over otte om aftenen. Tyve. 20:10. Derfor har jeg lidt overvejet at gå i seng, men jeg har sovet hele eftermiddagen. Man kan ikke sove altid. Eller kan man? Nej. det er en dum idé. Men jeg længes sådan efter sengen og mit nye sengetøj. Det sorte sengetøj med de kinesiske tegn trykt på med guldfarvet maling. Mmm.... Dejligt. Jeg elsker at sove i sort sengetøj.
Men jeg går ikke i seng nu. Jeg venter et par timer mere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar