Nok måske lidt for følsom

Nåeh... Jeg må nok trække mit "Farvel til blog.dk" tilbage, for jeg bliver nødt til at se i øjnene, at jeg er for opfarende, jeg er for hidsig og sådan lidt dramaqueen-agtig, plus at jeg tager forhastede beslutninger alt for ofte, og som jeg ofte fortryder kort tid efter.

Jeg har det sådan her lidt, lige nu, og det har jeg haft i et par dage: Jeg har dårlig samvittighed. Jeg sad og spiste en stor, fed tykstegsbøf i går. Godt nok kom den direkte fra fryseren og blev købt i starten af måneden fordi der var 2 for 30 kroner i Brugsen. Men det var slet ikke rart at spise den. For mens jeg sad og spiste den, blev jeg ved med at tænke på en, jeg har kendskab til, som hverken har råd til mad til sig selv eller sine hunde i denne måned. Det går mig simpelthen så meget på, hver gang jeg spiser noget, tænker jeg på hende. Jeg sidder her og mæsker mig i alt muligt, og hun har bare intet... Jeg kan intet gøre. Ved ikke, hvor hun bor, hvad hun hedder til efternavn... Jeg ved det ikke! Det går mig herremeget på. Hvis jeg kunne finde hende, ville jeg bestille bare nogle småting til hende. F.eks. hundemad, lidt rugbrød, pålæg, pasta, ris, hakkede tomater... Lidt forskelligt. Jeg sad og regnede på, hvad de mest nødvendige ting ville koste. 350 kroner inklusiv levering. Det er ikke mange penge for os i denne måned, jeg kan mærke det - men så ville min samvittighed være i orden. Men hun har afslået min hjælp.

Det er også okay - man kan ikke tvinge mad ned i andre fordi man selv har dårlig samvittighed. Det er jo ikke hendes problem, at jeg ikke kan styre mine følelser. Hvor ville det i øvrigt være utrolig rart, hvis man kunne det! Jeg er heller ikke helt sikker på, at René uden videre ville gå med til det... Han forstår ikke den slags. Men jeg ville fandeme gøre det alligevel. Om jeg så skulle tigge penge et andet sted... For den her dårlige samvittighed dræber mig. Jaja, det er tosset - men tykstegsbøf imod intet mad, så kan man ikke andet. Det var jo ikke fordi jeg ville kræve noget tilbage. Ikke engang et tak behøver jeg. Jeg vil bare gerne vide, at hun har det godt. Jeg ved ikke, hvorfor jeg går så meget op i det... Jeg kender hende ikke sådan rigtig. Jeg har bare utrolig stor respekt for hende.

I starten kunne jeg slet ikke lide hende, men nu er jeg sgu begyndt at holde af hende - selvom jeg slet ikke kender hende! Det er så skørt, altså... Men sådan er jeg åbenbart. Det er en pestilens nogle gange, men... Ja. Sådan er jeg. Det ændrer sig nok aldrig. Jeg er ret hurtig til at bestemme mig for, hvad jeg føler for folk - og jeg er ret hurtig til at ændre det. Helt skørt. Jeg har et alt for impulsivt følelsesregister.