Du er savnet

4. januar 1962 - 14. april 2010

Du er savnet, hver eneste dag.

Jeg skamlytter til Marie Keys "Se nu herhen", og derfor får hendes plade et døgn mere på "Dagens plade". René og jeg får gæster i dag, det skal der gøres klar til - og så skal jeg vist have noget "ordentlig" morgenmad - en galiamelon er åbenbart ikke nok i dag, selvom jeg slet ikke plejer at spise noget... Jeg ved det ikke. Måske er det bare "en af de dage" - I ved, en af dem, hvor man bare æder og æder. Jeg prøver så vidt muligt at undgå dem, ved at supplere op med frugt, så det ikke er så voldsomt og ikke helt lige så usundt.

Jeg skal have læst noget om Jesus, som Johanna gav mig. Damn... Jeg glemmer altid at læse deres blade (Vagttårnet) - det faktisk lidt åndssvagt at jeg bliver ved med at tage imod dem. Men jeg er nok lidt for venlig. Jeg kan ikke sådan rigtig sige nej til noget. Det går mig lidt på, efterhånden... Men jeg bliver bedre dag for dag.

Det er koldt i dag. Jeg har ikke lyst til at gå ud. Men det er jeg vel nødt til. Der skal jo købes ind. Uanset hvor bange jeg er. René er med. Hans "Jeg skal nok beskytte dig" er meget romantisk - men jeg kan ikke bruge det til noget. Han kan dårligt gå, og hvis jeg bliver bortført - hvad vil han så gøre? Jeg er ikke tryg. På NOGEN måde. Jeg så også helst, at Johanna ikke kommer i dag, men jeg har ikke et nummer, jeg kan ringe på. Så skal hun tage helt fra Herfølge til Køge, og så magter jeg det ikke? Nej. Nej, det går ikke. Jeg er nødt til at klistre et smil på og være glad, smilende og værtinde-agtig.

Jeg magter minus i dag. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal komme igennem dagen. Det er hæsligt. Det er en af de rigtig dårlige dage. Panik, panik...