Ih! Jeg hader når folk misforstår det, jeg siger, selvom jeg skærer det ud i pap. Jeg mener... Har jeg virkelig så svært ved at udtrykke mig, eller er folk bare generelt dumme?
I går aftes og her til morgen var jeg overbevist om at jeg havde fået fnat, og jeg kradsede ret voldsomt på min hud i ansigtet, og jeg har fået nogle meget store sår. Nogle af dem blødte rent faktisk. Men da jeg var på apo i dag, spurgte jeg, om jeg kunne bruge pantothenolsalve, og den er fint nok. Den salve, hun foreslog, kostede 105 kroner, og jeg vurderede at det var for meget. Så jeg prøver med pantothenol - det har vi masser af i forvejen. Sårene er ret voldsomme og gør temmelig ondt. Så jeg må have noget helende på.
Ellers kan jeg sige, at jeg har været på apo og i Kiwi på trods af min angst - jeg synes selv, at det er ret flot. René har også rost mig flere gange, både på vejen derned, på vejen hjem, og efter vi kom hjem. Jeg ser det som en sejr. En vild sejr. For jeg havde ikke troet, at jeg skulle komme meget længere end ud på trappen. Men så gik jeg sgu helt derned. Men jeg havde ikke gjort det, hvis René ikke havde været med.
Mine nye bukser koster omkring 350 kroner. Det er et par pæne jeans, som jeg rigtig gerne vil have. Jeg har jo snart fødselsdag. Jeg ved det ikke... Jeg vil også gerne have et par joggingbukser til hjemmebrug, og måske et par jeans mere i en anden farve? René er lige gået ned hos hans psykiater, og bagefter skal han på jagt efter en god hårklipper. Jeg gav ham en Phillips i fødselsdagsgave, men den var defekt. Så byttede han den til kontanter og gik hen i Imerco for at se hvad de havde. En af ekspedienterne foreslog en Braunmodel, og har opfordret René til at købe den. Jeg synes i hvert fald lige, at han skal se på den. Han har 700-800 kroner at gøre godt med. Han burde kunne finde en ordentlig hårtrimmer i den prisklasse. Hans hår ligner noget, der er krøbet op fra helvede og har sat sig på hans hoved. Han skal have trimmet det hår, og det kan ikke gå hurtigt nok.
Og nu er han gået på 30mg Metadon. 10mg mere end ordineret. Jeg frarådede ham det. Jeg håber ikke, at der sker noget på vejen derned. Hvis han er uopmærksom... Jeg kan ikke helt overskue konsekvenserne. Men det bliver jeg jo nødt til.
Og med de ord, vil jeg bevæge mig ud til mit spejl og smøre mine sår.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar