The Number 23

Jeg har set denne film, som jeg gerne vil reklamere for, fordi det til dags dato er Jim Carreys bedste film. Jeg bliver lige begejstret hver gang, jeg ser den, og jeg elsker Jim Carrey i denne film, fordi han er så anderledes, så mørk, så begærlig. Er det et ord? Jeg kan godt lide ham i den her film, i hvert fald, hvilket er grunden til, at I får et stort billede!

Jeg har selv prøvet det dér med at blive indhyllet i tal og bogstaver, og det er mærkeligt at se, sådan direkte på film, at andre har det på samme måde. Men selvfølgelig er der andre, der også har det sådan. Det siger lidt sig selv. Jeg siger bare: Det er mærkeligt at SE de ting jeg SELV har prøvet, filmatiseret med selveste Jim Carrey.

Som enhver anden film, der rammer min "psyke", har den drevet mig ud på et sidespor. Jeg kan mærke hvordan paranoiaen lige så langsomt siver ind i min hjerne for at overtage den. Der er ingen tvivl om, at jeg ender som en bunke visne blade, der hvirvler rundt i vinden. Min forstand vil ligeså langsom træde i baggrunden, og min mørke side af mig vil træde i karakter og sige "Hey! Get the fuck outta here! She's mine now". Jeg kan ikke se forløbet for mig, men hvorfor skulle jeg også skulle kunne det? Jeg ved, at min dårlige side er gået i krig mod den sædvanlige mig, og jeg ved, at udfaldet vil være, at min dårlige side vil sejre og det mørke i mig vil herske ubegrænset. Skræmmende, ikke?

Jeg har ikke brug for hjælp. Jeg klarer det selv. Det er jeg nødt til. Så er den bare ikke længere. Jeg har sagt til Cecilie at hun gerne må læsse sit lort af på mig, og så nytter det ikke at jeg sidder og svælger i selvmedlidenhed. Derfor: Jeg må kæmpe imod min mørke side, i hvert fald indtil Cecilie har fået det bedre. I øvrigt har jeg ikke hørt fra min bror ang. min fødselsdag. Det kunne være meget cool, hvis de lige meldte tilbage at de havde modtaget e-mailen. Hvis han ikke svarer i morgen, må jeg jo skrive en sms.

Nå. Klokken er 03:21, jeg skal op 07:30, og med René til træning, så... Jeg har travlt fra morgenstunden, og jeg må hellere se at få bugseret min røv i seng. Men jeg er doven, og jeg hygger mig. Jeg er dog nok nødt til det alligevel. Hehe. Dårlig idé at være oppe så længe. Virkelig dumt, faktisk. Men man kan vel altid være bagklog.