Min mor

Dette er et af de bedste billeder af mig, synes jeg, fordi mine øjne er virkelig levende. Jeg har en del billeder, men det er sådan nogle "tjek min makeup" billeder. Det her billede er fra juleaften 2008, hos svigerfamilien

Det er et billede, som jeg ikke bruger så tit, når jeg skal vise et billede af mig selv. Ved egentlig ikke hvorfor. Men jeg synes selv, at jeg er smuk. Det er taget inden jeg fik krøller. Jeg havde meget smukt hår dengang. Nu er der krøller i den ene side, og glat hår i den anden side. Jeg tror, at de er på vej væk igen. René siger at jeg ser så smuk ud med løst hår (Så løst at det næsten faldt af - ej, hehe. Lex & Klatten har altid kunne more mig) - jeg kan godt lide at have løst hår, men jeg fælder så meget, at det er bedst for gulvene, tøjet, maden og meget mere, at det er sat op. Men... Ja. Dette indlæg skulle egentlig ikke handle om min skønhed.

Jeg vil gerne dedikere dette indlæg til min mor, som aldrig kommer til at læse det, fordi hun ikke læser min blog. Hun ved, at den er der, hun kender adressen, men hun er ikke så teknisk anlagt. Men min mor.

Min mor er fra 1960. The Beatles kind a girl. Hendes mor forlod hende og hendes storebror hos min morfar, der så fandt en ny hustru, som fødte adskillige børn, som alle blev sat foran min mor og hendes bror. Min morfar kunne ikke sådan helt forholde sig til, at min mor og Pouls mor var skredet, så han var nok lidt mere løshåndet med bøjlesmæk på dem, end overfor de andre. Min mor havde ikke en rar skolegang, og hun stoppede efter 7. klasse. Som 17-årig blev hun gravid, og forsøgte at få en abort, min "mormor" var med til mødet med "Mødrehjælpen" som sagde nej, fordi min mor ikke virkede "nervøs" nok. Så min mor fødte en søn og bortadopterede ham. Så tog hun en uddannelse som sygehjælper, og arbejdede forskellige steder, primært med ortopædkirurgi. Hun skulle hjælpe de opererede med deres efterfølgende behandling, indtil de blev udskrevet. I 1978 mødte hun min far på et HF studie. De blev vanvittigt forelskede - men der var problemer. For min mors helt store kærlighed - min far - havde problemer med sin ekskone. Hun havde forladt ham for at realisere sig selv, og tog min storebror som gidsel mellem hende, min far og min mor. Hun havde fortrudt at hun havde forladt ham, nu hvor hun så ham med en anden. I 1979 blev min mor gravid. Hun havde altid sagt, at hvis hun skulle have børn, skulle det være inden hun fyldte 30 år.

Hun og min far spekulerede i navne, men min mor havde en fornemmelse af, at hun ville få en datter, og hun begyndte at kalde min for Rikke kort inde i graviditeten. I maj 1980 kom Rikke så til verden. Min far havde ikke noget job, og min mor var dårligt lønnet. Min far, som også var 30 år, gik med aviser og vaskede trappeopgange. De tog det ene lån efter det andet for at få råd til mad og bleer. Min mor blev undervægtig og var næsten på grænsen til at blive indlagt, fordi hun sultede sig selv, så min far og jeg kunne få mad på bordet hver dag. I 1984 blev min mor og far gift, for min mor ville ikke have, at jeg skulle bo hos hendes forældre, hvis hun skulle dø. Så de blev gift på rådhuset, de holdt ikke noget, og de valgte at blive gift på min fødselsdag, selvom min mor ville giftes 1. maj - hun havde ikke tænkt over, at rådhuset havde lukket 1. maj.

De troppede op på kommunen hver dag, indtil min far fik hjælp, og han fik et erhvervskørekort og startede som taxachauffør. Men det var ikke nok til at dække den lille families forbrug. Men fordi de begge havde fast job, kunne de låne penge. Og de lånte og lånte og lånte. Da jeg var lidt ældre, flyttede jeg til en anden by. Det var her, jeg første gang skulle opleve at min far ikke altid var "rar" mod min mor, og jeg havde det virkelig dårligt i skolen. Min mor forsøgte at håndtere det hele så godt hun kunne. Hun havde næsten 45 minutters transporttid til hendes arbejde, og var flere gange ude for at blive spyttet i hovedet, på vej på arbejde, af uopdragne unge drenge. Hun havde deltidsarbejde, hvilket betød, at hun havde fri hver anden uge. Hun arbejdede som nattevagt.

Da jeg igen var lidt ældre, flyttede vi igen, men til et hus i samme by. Min mor og jeg brugte mange dage på bare at sidde og snakke - vi snakkede om alt muligt. Da min mor fandt ud af, at jeg var syg, gik hun helt ned, fordi hun ikke havde set det, og jeg forsøgte at trøste hende med, at vi havde gået op og ned af hinanden i 18 år, at hun ikke havde andre børn at sammenligne med, og at man sjældent så den slags sygdomme hos sin egen lille, perfekte engel. Hun blev ved med at bebrejde sig selv, men stoppede til sidst. Så flyttede hendes datter hjemmefra, hvilket efterlod et kæmpe tomrum hos hende. Men datteren kom hjem næsten hver dag for at snakke og hygge. Så kom dagen, hvor min mor og min far skulle flytte. De flyttede til et dejligt hus med smukke omgivelser. Og hendes datter flyttede ind hos sin kæreste og blev kort tid efter gift. Så var der problemer med ryggen, og Jobcenteret sendte hende i lære som bedemand. Men hun valgte i stedet at blive opskolet til social- og sundhedsassistent. Hun fik et job på et bosted for psykisk syge, som nu står overfor at blive lukket, og de psykisk syge skal flyttes. Min mor får adskillige minutters ekstra transporttid til arbejdet - men de er alle så glade for hende, at hun var en af dem, der fik lov til at blive, på trods af, at hun snart fylder 62 år.

Min mor har gennemgået meget. Rigtig meget. Men hun er en stærk kvinde, og jeg elsker hende.