Key, mad og død

I går så jeg "P3 Guld" - Cecilie havde sendt et link. Jeg havde set noget af det, men i går ville jeg se det færdigt. Og pludselig stod hun dér. Lige midt på scenen og sang. Jeg blev straks forelsket i sangen. Den er så smuk. Så åben, nøgen og ligeud, og så alligevel ikke. Navnet på sangen er "Se nu herhen" - og kunstneren er Marie Key. Hun er.. Jamen... jeg har ingen ord for, hvad hun er. Lyt til denne sang, og koncentrer dig - videoen er sort, og det gør det lettere. Lyt engang.

Den er smuk, ikke? Den er utrolig. Jeg er totalt blæst væk. Benene bliver totalt slået væk under mig, når jeg hører den - og den har kørt på repeat siden i går. Jeg totalt forelsket i sangen, altså, den er simpelthen bare... Ja.

Igen i dag står jeg med spørgsmålet. Det mest irriterende spørgsmål, som kommer stort set hver dag: hvad skal jeg lave til aftensmad? Suk. Ingen ideer.

I morgen er det 2 år siden Peter døde. Jeg savner ham stadig. Savner dem.  Øv. Holder det nogensinde op?