"I don't really know what 'sorry' means"

Nyt vækkeur? Hvorfor? Jeg kan da stille tiden efter hvornår håndværkerne i nabolejligheden går i gang - klokken 7. Ej. Haha. De skal jo have lov til at udføre deres erhverv. Og jeg så godt, at de flyttede, så jeg kunne have sagt mig selv, at det ville ende sådan. Menøh... Hvordan ser man så ud, efter blot 5 timers søvn? Jeg kan kun erklære mig selv for skønheden over alle skønheder:

Kan det blive meget smukkere? Makeup fra i går, uglet hår, ekstrem dobbelthage og briller, som kunne trænge til en pudsning. Og så det faktum, at jeg er næsten lige så hvid som den bh, jeg viser her, er. Det der med solarier og alt det andet er ikke lige min kop te. I øvrigt foretrækker jeg at have lys hud - så det gør ikke så meget. Hæ.

Jeg har planlagt at tage opvasken i dag. Det skal jo gøres, det lort. Den er vokset mig over hovedet, og jeg kan sgu ikke overskue den længere. Men jeg må se at komme i gang. Alle disse ting, jeg foretager mig i stedet for at vaske op... De dur ikke længere. Nu må jeg virkelig tage mig sammen, altså.

I'm sorry I was born. That's what my mother told me...

Dette er en linje fra en sang, "Forever Failure" af Paradise Lost. Hvor må det dog være ganske forfærdeligt at have en mor, der er så ligeglad med en, at hun rent faktisk siger, at hun er ked af, at man er født. Og desværre sker det jo ofte. Det er fandeme sørgeligt. Jeg er glad for, at min mor ikke har været sådan over for mig. Min far... Jo, til tider. Men mest den gode side. Jeg kender, i virkeligheden, ikke nogen, som har haft en ringe barndom. Alle husker glade og gode ting fra deres baggrund, og som jeg udtrykte i bloggen "Minder" her fra april, så har jeg også flest gode minder. Ikke så meget fra skolen, men fra sommerferierne og den slags. Ferier generelt. 

Men i dag i er jeg faktisk i endnu dårligere humør, end jeg var i går. Er det mon muligt, uden at være deprimeret? Jeg føler bare, at alting ramler sammen om mig, alt er lort og dårlig. Gider sgu ikke, altså... Så skal vi det ene og det andet, og jeg vil bare gerne krybe sammen under min dyne eller tage dynen med hen til computeren og  putte her. For ærligt talt er der sket ALT for meget på meget kort tid. Jeg har ikke lyst til at gennemgå alt det her. Jeg vil bare gerne være alene - sammen med René, men han indgår automatisk i "alene" - det er kun hvis jeg skriver "helt alene" at det også er uden René. I går kunne jeg klare at både Jonna og senere Christina & Lone kom, men jeg var fuldstændig bombet bagefter, og kastede mig bare direkte ind foran computeren, indtil vi skulle ned og købe ind. Det er meget afslappende for mig at sidde foran computeren - selvom jeg skriver spøjse indlæg. Men de kan heldigvis slettes. Det er en god ting for mig.

Jeg synes at det er dejligt vejr i dag, regnen står ned i tykke stråler, og det må den gerne, når vi skal handle. Men jeg tvivler. Vi kommer sikkert først afsted 18:30 eller sådan noget. Jeg kan ikke klare Kvickly på dette tidspunkt af dagen. Men vi plejer at nå det.