Kun en film. Bare en film. En film. Nothing more

René og Katja er ved at være hjemme. De har været nede i Kvickly og købe ind. Jeg har det dårligt og havde ikke lyst til at tage med. Derfor blev jeg hjemme. Indkøbene er egentlig kun sodavand, men det aflaster os utrolig meget at Katja gider at komme og hjælpe os med at købe dem ind. Vi får sådan set først penge på mandag, tror jeg det er, og jeg lidt bange for, at den ikke vil æde kortet fordi vi overtrækker. Jeg har dog aftalt med Katja, at hun godt kan lægge ud, og så overfører vi pengene på mandag. Hun er en dejlig veninde, som har penge - haha. Ej. Pjat. Jeg er bare glad for, at hun gider at komme og hjælpe til. Hun gider faktisk ikke engang at få tanken fyldt op, eller få et par sedler for at hjælpe - så i dag har René og jeg aftalt at vi hiver hende med over i Slikken (en slikbutik på den anden side af gaden, overfor Kvickly) og så kan hun vælge lige præcis hvad hun vil have, for så mange penge, hun vil have. Katja er en lige så stor slikmund som os andre, så det vil hun stensikkert blive glad for. René og jeg er blevet enige om, at når Katja skal have slik, kan vi lige så godt holde slikdag i dag også - det er da et stykke tid siden vi har været derovre. Ikke siden starten af måneden, tror jeg? Jeg regner med, at René og jeg ser "My Cousin Vinny" - for René har villet set den rigtig længe. I går satte jeg foden ned for "The Number 23" - for René ville se den anden. Det kan han gøre i dag. Eller; det kan VI gøre i dag. Vi ser en film sammen omkring hver 2. dag, og det er ganske hyggeligt, faktisk.

***

Så er de kommet hjem. René har over drevet dårlig samvittighed, fordi medarbejderen i Kvickly har glemt at slå alle de poser Qourn ind, som René havde lagt på båndet. Han opdagede det først, da de kom ud, og der var Kvickly lukket. Jeg ved ikke, om han går ned og betaler dem i morgen, for han har temmelig dårlig samvittighed og kalder sig selv for tyv. Nu må se. Det er ikke sikkert, at vi går nogen steder i morgen, andet end en hygge-gåtur her sidst på aftenen, mens det stadig er skumring. Men i dag skal vi bare hygge med slik, cola og film. Nå ja, René har købt 2 frostpizzaer. Nu må vi se, om de er pengene værd. Hehe. Eftersom det kun er ca. 30 minutter siden, de kom hjem, er han ikke så sulten, så vi venter til i aften med at spise.

Nu har hele familien accepteret, at jeg ikke holder nogen fødselsdag i år. Dejligt. Det bliver bare smukke mig og lækre René. Hehe. Ej, mine svigerforældre kommer nok til morgenkaffe. Det vil jeg da tro. Ellers vil jeg da invitere dem. Jeg skal nok ringe i god tid. Jeg ringer i morgen, tror jeg. Så kan jeg da nå at fange dem inden de laver andre planer. Jeg er rigtig glad for mine svigerforældre, sådan til daglig, og jeg ser gerne, at de kigger forbi til morgenkaffe - også fordi de ikke er typen der bliver hængende hele dagen. Det kan jeg godt lide. Den slags mennesker er irriterende. "Nå, jeg kommer lige forbi til morgenkaffe - hvad står aftenmenuen af?" CHRIST! Jeg kan slet ikke kapere det. Ikke, når jeg ikke ved det på forhånd. Hvis jeg f.eks. har inviteret gæster langvejs fra (du er altid velkommen, Cecilie) så er jeg jo klar over at de bliver et par dage, og så har jeg forberedt mig på det. Det er da en god idé. Det synes jeg. Der er jo trods alt langt fra Frederikshavn og helt til Køge. I hvert fald for Cecilie. Men hun er altid velkommen. Det ved hun også godt, både fordi jeg lige har skrevet det, men også fordi hun ved at jeg holder af hende. Så sådan er dét.

Nu er klokken 21. Tiden går hurtigt. Jeg er gået 25mg ned i Topiramat, fordi det muligvis er dem, der skaber kramperne (myoklonierne) og det er rart, at NOGEN hører efter. Jeg har stadig ikke hørt fra Neu.amb., så i næste uge må jeg ringe ind til dem og klage over at de endnu ikke har sendt mig en tid, selvom det så er 1 måned siden de lovede at sende mig en. Men de får lige til i morgen med, for de kan jo godt have sendt brevet i dag. Senest onsdag i næste uge ringer jeg og kræver at få en tid. De er sgu da for irriterende, altså...!

Jeg sidder og lytter til musik på random-mode, og jeg har lige godt og vel 8.110 sange i min musikmappe. Lige nu kom der "Hung Up" af Madonna - det føles som årtier siden jeg købte den plade. Jeg er egentlig lidt ked af, at jeg ikke har lagt alle sangene ind, men kun den og "Jump" - man burde lægge hele plader ind, i stedet for bare en sang eller to fra en plade. Man glemmer jo resten, og måske ændrer ens musiksmag sig i den tid, der går, mens pladen ikke ligger på. Sørgeligt.

Katja, som gik for et en times tid siden, sagde faktisk, at hun kunne læse ud fra min skrift, om jeg var psykotisk, selv før René opdager det. Det er vildt. Men ok. Vi har været veninder i 23 år. 23... Hehe. Pudsigt, når man tænker på filmen i går. Men det er jo et tilfælde. Og selvom filmen er ret livagtig, så er det stadig blot en film. Er det ikke? Jo. Det er kun en film. Kun en film. En film. Selvom Katja og jeg har været veninder i 23 år i det år, hvor jeg ser "The Number 23" - så er der ikke noget i det. Det er fjollet at tænke at der er noget i det. Der er bare det... Det er jo rigtigt. Alt er styret af tal. Jeg skal ikke tænke mere over det. 

Hey... Snart fødselsdag! Præcis om 1 uge. God dag. Ingen forstyrrende elementer. Ingen familiefest, ingen lagkage. Bare René, mig og en god middag. That's right. You heard me. Bitches. Så det skal nok gå. Lige nu er pizzaerne kommet i ovnen, vi skal snart spise, og så er det tid til Vinny.  Jeg tror jeg har set den før. Den er vist meget god. 

Hvorfor trykker jeg altid på F11, når jeg skal slette noget?!  Sgu da irriterende. Men F. Og 11. Stop. Nu stopper det. jeg laver pizza, og så ser vi en film, som intet har med tal at gøre. Jeg skal i øvrigt hos KBJ på tirsdag.