Et vrag

René... Åh... Han er et vrag, efterhånden. Han ville barberes og i bad. Han kan ikke finde kræfter til noget af det. Hans skæg ligner en vagabonds, og hans har er så fedtet at det ser vådt ud. Han kan stort set ikke gå. Han er så udmattet af BOMI efterhånden, så hans dårlige øje skeler meget voldsomt. Jeg har bedt ham om at gå i seng og sove en time, og så har jeg nusset ham på ryggen indtil han faldt i søvn. Han kan ikke mere. Jeg må tale med hans rådgiver, Britta. Hun kommer vel på mandag, går jeg ud fra. Så må jeg altså fortælle hende, hvordan det står til. Han er så ødelagt. Det gør ondt i mit hjerte at se ham sådan. Jeg kan ikke klare det. Det er næsten værre for mig, end mine egne problemer som f.eks. angsten. Jeg mener seriøst, at det knuser mit hjerte. Han plejede at være så fuld af liv... Nu er han bare en zombie. Af og til er han så træt, at han ikke kan sammensætte sine tanker, og det hele flyder bare rundt som en stor pærevælling. Jeg savner min gamle René. Ham, jeg forelskede mig i.