'Morning, foxy ladies & handsome gentlemen!
Ja, så er jeg oppe, jeg stod op 8:40 og målte mit blodsukker. 5,7. Det er alligevel ikke så slemt, som først antaget. Pyha! Men jeg skal jo til lægen i morgen. Jeg har fået en diagnose: poly spike med paroxysme. Min mor undersøger det i dag, men jeg bliver nødt til at tage til lægen i morgen, uanset hvor lidt, jeg vil. Jeg havde kramper, da jeg stod op, så jeg måtte ind i seng igen. Jeg nåede dog kun lige at slå det knæ, jeg har smadret i forvejen!!! René hjalp mig med at få taget pillen uden at spilde vand og tabe pillen, så alt er jo fint nok. Nu er klokken 9:50,og jeg har ikke kramper længere. Men damn, jeg er træt...!
Jeg er totalt og inderligt forelsket i "Life's What You Make It" med Talk Talk. Jeg ved ikke, om jeg har fortalt det før. Men den er bare så... Wauw, ikke? Den er simpelthen så cool - bortset fra alle insekterne - adr. Dem kunne jeg godt have undværet. I videoen, altså. Sangen er bare så livsbekræftende. Det er det ord, jeg ville sætte på, hvis jeg kun måtte bruge ét ord. "Life's what you make it. Celebrate it" - yeah! For det er det, der er der det vigtige. At værdsætte sit liv hver dag. Det har jeg ikke altid syntes, men hold op, hvor er jeg glad for, at jeg skiftede mening! Det er direkte Peter Steeles teksters skyld. Det er Type O Negatives skyld. De bragte mig tilbage til verden, til livet, til glæden, til at skrive. Hvad jeg skulle have gjort, hvis "Life Is Killing Me" ikke var udkommet, ved jeg slet ikke, hvad der ville være blevet af mig. Jeg kan i hvert fald med ro i stemmen sige, at jeg langt fra ville være, hvor jeg er nu. Og jeg er glad for mit liv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar