Jeg er ret sikker på, at jeg har haft et epileptisk anfald mens jeg sov i nat. Hvorfor? Her er mine grunde:
- Jeg har bidt mig i tungen hele vejen ned langs siden uden at opdage det
- Jeg var meget svær at vække i morges
- Jeg var meget groggy, da jeg vågnede
- Jeg har voldsom hovedpine
- Jeg er småsvimmel
Jeg tror at det er på grund at 3 faktorer: Jeg sover meget lidt. Jeg tager min morgenmedicin over hele dagen for jeg kan ikke klare at tage den på én gang. Lysstofrøret, som jeg bruger når jeg laver mad (både aftensmad og diverse mellemmåltider til René plus morgenmad) og når jeg vasker op - det flimrer. Det går lige i hjernen. Det er mine årsager. Jeg tror, at jeg går i seng og sover min hovedpine væk, for det her er da ganske uudholdeligt. Jeg vil ikke tage hovedpinepiller. Kun hvis det ikke virker at tage en lur.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar