Ved I hvad? Jeg er stadig syg, det ved jeg godt, i og med jeg er bange for andre mennesker - selv min egen mor i telefonen. Men tallene fik pludselig overtaget mig. Hvis der var et ulige antal bogstaver i et ord, tilføjede jeg "+1" for at indikere at der kom et ekstra bogstav på. Da jeg fik det skubbet væk, nåede jeg i stedet frem til at skrive ordene, som jeg udtalte dem. Ikke på den korrekte måde, men som jeg nu snakker. "De var svært får maj at finne ud a tel a begønne mæd. Fordi jeg læste en engelsk bog, fandt jeg ved et tilfælde ud af, at jeg ikke havde nogen problemer med at skrive på engelsk. Så gjorde jeg det. Og her går aftes lagde jeg mærke til, at jeg pludselig var begyndt at skrive dansk, korrekt, igen. Altså, jeg staver ikke 100% korrekt, men jeg skriver ikke på en mystisk måde nu. Så nu skriver jeg så de her indlæg, samtidig med, at jeg faktisk mere eller mindre er større TON fan, end jeg nok har været på noget tidspunkt. Jeg lytter til det stort set nonstop, og jeg vil så gerne dele det hele med jer, I ved, introducere det for jer. Den sang, som jeg lytter til nu, "Burnt Flowers Fallen", er smuk. Jeg ved ikke hvorfor, men af og til er det de ganske enkle sange, som er de smukkeste :) Jeg vil dog hellere smække "Blood and Fire" op herinde.
Min yndlingsdel af sangen er den bridge, der kommer omkring 02:38 og varer frem til 03:22 - og jeg vil gerne være den første til at indrømme, at "love eternal - lust infernal" lyder så pissefedt, at jeg er blevet nødt til, virkelig seriøst NØDT til, at få de fire ord (og bindestregen) tatoveret i nakken. Jeg har haft den i mange år. Den næste virkelig fede bridge kommer 03:58 og varer frem til 04:40 er simpelthen så morsom, fordi den er sunget med den der "franske" accent - haha! De må have haft det så skægt, da de indspillede den. Hehe. Der findes et remix, "Out of the ashes mix", hvor Peter synger ganske normalt. Det er bare så komisk. Han havde en virkelig god humor! På Wiki står der, at hans far var af russisk/polsk afstamning, og at hans mor var af skotsk, irsk og islandsk afstamning, men han var amerikaner. Han omtalte ofte sig selv som "polak" observerede jeg.
Nå, det ikke det, det skulle handle om. Min tatoveringer omkring TON (jeg har 2) er begge fede, og de er de andre også, men jeg ville egentlig bare skrive om den der sang. Den har lagt navn til den historie, som trak mig ud af en dyb depression, sammen med musikken fra en anden plade. Titlen på historien blev "Love eternal", men det var "Life is Killing Me" der flåede mig ud af min hverdag og tvang mig ind i en verden af spænding, kærlighed og alt hvad der hører sig til. Den trak min depression ud af mig og smed den væk. Jeg elsker musikken ekstra meget, netop for det. For det var musikken, der inspirerede mig. Den fortalte mig stort set, hvad jeg skulle skrive. Ikke som i "Nu skal du skrive 'der var engang'", men som et hjælpemiddel til at få fingrene i gang - jeg skrev historien i hånden. Det tog mig rundt regnet 2 måneder, men det var altså heller ikke en roman, det var kun en historie. Og der var kun 200 sider. Psh! Haha
Men... Jeg kan ikke huske, hvorfor jeg ville skrive denne blog, andet end for at dele "Blood and Fire" med jer... :S Hm. Sov godt :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar