Hvorfor må jeg ikke være den lede? Dumme René!

Jeg havde skrevet en blog. En hadefuld blog, som jeg blev beordret til at slette. And so I did. Så nu får I ikke mine tanker at vide, og jeg får ikke mine tanker ud. Sikke dog en smart ordning!

Derfor må I stedet glæde jer over, at jeg nu har skrevet 7 sider på min historie, og at jeg ved at være ved vejs ende i kapitel 2. Det bliver forhåbentlig en spændende bog. Ja, for jeg håber på "bog". Jeg håber at jeg kan skrive en roman. Uanset om det lykkes eller ej - så kommer resultatet til at ligge på min hjemmeside - tjek siden ud allerede nu, hvis du ikke kender så meget til min skrivestil. Der ligger masser af noveller og digte.  Den er dog ikke opdateret siden 25. januar.

- Jeg har lige været døden nær. Seriøst. Ikke noget med "Ej, okay, overdriv lige, vil du" - nej. Virkelig nærdødsoplevelse. René var ved at riste rundstykker i ovnen, og de havde ikke været derinde ret længe, da der begyndte at lugte mystisk. Vi sad sådan og snakkede lidt om det, og René gik ud for at kigge. Det viste sig så, at bagepapiret var fløjet af og havde sat sig fast på "bagvæggen" mens der var varmluft på. Ud med rundstykkerne, og ud med bagepapiret. Det var brændt. Fuldstændig. Sort som aske og det smuldrede imellem fingrene på en. Det havde været et spørgsmål om sekunder før der var udbrudt brand i ovnen, og så havde vi været døde, for vi kan ikke komme ud af lejligheden, så. Jeg kan slet ikke komme mig over det. Jeg mener... Wow... Her lugter stadig som et krematorium, men hold kæft hvor er jeg glad for, at jeg lagde mærke til den stank.

Men noget andet, fantastisk er, at jeg har været nede med skrald i dag. Woohoo! Jeg føler at jeg har erobret verden! Eller i hvert fald skraldeskuret. Jeg var dernede sammen med René, jeg græd ikke engang, men mit hjerte pumpede med dobbelt hastighed. Men heldigvis var det koldt, så jeg kunne trække vejret dybt og fokusere på det.

Den bærbare computer er sgu da sagen! Jeg skriver totalt godt i den atmosfære. Det dæmpede lys, de tændte stearinlys og så ellers bare skrive derud af. Det er bare så lækkert. Skønt. Jeg får virkelig produceret rigtig meget! Haha. Jeg startede vist i søndags, søndag aften eller sådan noget, og nu er jeg halvt nede på side 7, og det er bare freaking godt! Det, jeg elsker ved det, er roen. Jeg hører musik, højt, men det gør ingenting. René vil rykke ind hos mig for at tegne, og det må han gerne. Det er hans konstante Youtube-seeing, der går mig på herinde, plus at der mangler de rigtige omgivelser. At sidde med en skærm og et tastatur (jaja, jeg har altså brugt den for mange år siden) er som at sidde med et stykke papir og en skrivemaskine. Tryk på en tast på computeren, og der kommer det valgte bogstav, tal eller andet, frem. Det samme var det med skrivemaskiner. Og der er bare noget over at sidde med en skrivemaskine i et stearinlys-oplyst rum og skrive, lade fingrene løbe over keyboardet som var det en elskers krop. Fantastisk følelse. Jeg har lyst til at gå ind og skrive mere, men jeg skal jo også i seng på et tidspunkt, og klokken er efterhånden halv tre om natten. Bare jeg var gået tidligt i seng, så jeg kunne stå op nu. Det ville være så awesome!