Jeg gik i seng kvart over fem og stod op kvart over otte. Sådan. Slask, slam, vind i håret og god bedring. Hvem fanden (med epilepsi) sover i 3 timer og står op - og bliver oppe? Jeg har været så heldig at jeg ikke har væltet noget, ja, haft kramper overhovedet, men det er jo direkte selvmorderisk at gøre den slags! Fuck hvor dumt. Jeg slap afsted med det i dag, men det betyder ikke, at det skal være min nye stil.
Jeg sad og ledte efter noget i går, og havnede på en side, hvor en dude havde stillet spørgsmålet: Hvorfor er det så populært at hade Sys Bjerre? Det fandt jeg interessant, for nu er jeg jo en af dem, der rigtig godt kan lide Sys Bjerres musik. Jeg er næsten pinligt berørt over at indrømme det. For hvis man gerne vil være populær, hader man Sys Bjerre. Jeg tænker; Hvad har denne ene kvinde gjort, der har nedkaldt stort set hele Danmarks had over sig? Jeg er godt nok ikke med i Sys Bjerres fanklub (jeg ved ikke om hun har en, om man bruger den slags længere), men jeg vil gerne stå dem og indrømme, at jeg godt kan lide de fleste af Sys' sange, og at jeg synes hendes stemme er charmerende, fordi det lyder som om hun smiler mens hun synger. Det er tiltalende og charmerende. Hendes stemme er speciel, og jeg synes godt om den. Sys Bjerre er cool. Gennemført.
Jeg har en last :( Jeg er begyndt på tyggegummi igen. Det er en del år siden, det har været så slemt. Jeg åbner en pakke. Tager 2 stykker ind i munden. Man skal have 2. Så går der 10 minutter. Smagen er stadig stærk, men "fixet" er væk, og jeg må have to stykker mere. Og sådan er det indtil jeg har alle 10 tyggegummier i munden. Dem tygger jeg på indtil smagen begynder at udløbe, så åbner jeg en ny pakke, smider det gamle ud og starter på en frisk pakke. Jeg stod op klokken 8:15, right, og jeg har virkelig taget mig sammen, brugt al selvbeherskelse og strammet balderne så godt, som jeg kunne, og jeg er kun på 3. pakke nu. Så jeg kan godt være stolt af mig selv - det jeg skam også. Det er et spørgsmål om tid før kæben begynder at arbejde imod mig. Jeg kan godt mærke det i øret nu. Jeg har også spist 9 pakker tyggegummier på 2 dage. Alligevel sidder jeg og håber jeg at jeg kan nå at spise en 10 pak tyggegummi mere, og jeg har jo også fået René med på vognen. Det kan godt være at det er sukkerfrit, men det gør det jo ikke sundt.
Det minder mig om indkøb. Jeg skal have talt med René om det.
Jeg har aftalt med Katja at hun kommer på søndag, efter arbejde, og så tager vi en masse billeder. Jeg ved endnu ikke, hvordan jeg vil lave albummet. Nu må vi se. Hehe - Det bliver sjovt. Det håber jeg. Det gjorde det sidst, men vores venskab har ændret sig meget siden da, så nu må vi se, om det overhovedet kommer til at kunne fungere... Det kan også være, at jeg bliver nødt til at aflyse, hvis jeg har det for dårligt. Lige nu, netop i øjeblikket, går det forbavsende godt. Der er dejligt, det skal jeg nyde. Det er sikkert suset fra tyggegummiet. Jeg er ligeglad hvad det er - jeg har det godt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar