Er I klar over, hvor langt et indlæg kan blive, hvis man falder i søvn med fingeren trykket på "m" og sover i ca, 30 minutter? Haha. René blev syg i går aftes, han havde seriøst koldsved, det var virkelig voldsomt, men der var ingen feber. Han havde det skidt, så jeg ville blive oppe og holde øje med ham. Men fordi jeg kun havde sovet 3 timer "natten" forinden, var jeg jo dødtræt da klokken ramte 1, og vi skulle i seng. Så jeg sendte René i seng, han anede ikke, hvad der foregik, men da han havde sovet i små 20 minutter, vågnede han og insisterede på, at jeg skulle komme hen til ham. Så jeg sov fra 01:20 til 10:50. Det er meget at sove i et stræk, men som sagt havde jeg ikke fået så meget søvn natten forinden.
Men René er tilsyneladende rask igen, selvom HAN stadig sover. Han siger at han har været oppe i nat. Det er jo fair nok. Jeg skal lige have talt med ham om det, dog, for det kan jo være medicinsk. Måske er han kommet til at tage for meget eller for lidt af det smertestillende, og det var derfor, han havde det så skidt. Jeg er ikke helt sikker på, om jeg skal vække ham en gang til. Jeg kan ikke se på hans piller, om der er taget for mange eller for lidt - jeg må stole på at det, han siger, er korrekt. Det er også - hvis han selv kan huske det. Ellers er det umuligt, stort set, for ingen af os ved, hvor meget der skal være i glasset - hvor mange han allerede har spist. Psh.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar