Jeg vil gerne komme med en ytring!

Jeg vil gerne ytre noget. Jeg ville gerne finde en skammel, så jeg var lidt højere end resten af jer, men jeg har ingen skammel, og mon det ville være en god idé? Det, jeg vil ytre, skal ytres med drama, med indlevelse og med spænding. Nu kommer det. Er i klar? Husk mig, på skamlen, mens jeg ytrer:

FOR FA'EN HVOR ER DET PISSEKOLDT!!!

Jeg har ikke været ude, så helt præcis kan jeg ikke sige det. Men jeg fryser nu, og det vindpust, der kom, da René kom ind ad døren og de kolde poser... Wow... Det er ret voldsomt, synes jeg. Nu er René ret kuldskær udendørs, men hans kinder var næsten lilla, da han kom hjem.

Jeg bliver nødt til at blive hjemme fra tandlægen i morgen. Det passer mig ikke så godt, for jeg ville viiirkelig gerne have renset de tænder. Men jeg tror bare ikke sådan helt lige, at det er en realitet for mig. Eller... Det tror RENÉ ikke, og det er ham, der skal følges med mig, og han får lov til at bestemme. Det har jeg vurderet er det bedste for os begge to.

Jeg glemte min morgenmedicin, som skulle være taget klokken 9, men jeg stod op klokken 11:45. Jeg glemte den som sagt, og fik først taget den 18:30. Og det kan mærkes. Vores lysstofrør i køkkenet er ved at være på sidste stadie, så lyset er ikke "vedvarende" længere, men flimrer en smule. Jeg får myoklonier i hjernen hver gang jeg er derude. I ved, jeg har fortalt om der små stød, hjernen får? Ligesom når man f.eks.... Øhm... Har "optjent" statisk elektricitet og rører ved noget metal. Det giver et klik i hjernen og et chok igennem kroppen. Ved det med statisk elektricitet, gør det jo ondt, men det gør mine myoklonier ikke. Jeg får stødet, bevidstheden forsvinder kort, vender tilbage, jeg er forvirret, har tabt al hukommelse om den igangværende samtale. Der er ikke nogen, der har set det. René har hørt det. Men i dag så han det. Jeg har haft det sådan i mange år, der er bare ingen, der har set det. Men René stod og snakkede med mig ved siden at køkkenbordet. *???* og René siger "Hvad sker der?" Jeg svarede "jeg havde en krampe" og han sagde "Jeg troede bare at du havde tabt tråden". Det er altså åbenbart skidevigtigt at jeg tager den morgenmedicin til tiden. Ellers har jeg kramper hele dagen! Det er sgu da belastende. Nu er det snart tid til pille-omgang nummer 2, aftenmedicin, men så er det slut, så kan jeg slappe af indtil i morgen :/

Jeg har iskolde fingre, og jeg har lyst til at gå i seng. Jeg ved, at hvis jeg går i seng klokken ti om aftenen, sover jeg... ikke særlig længe, men jeg kan ikke klare det meget længere, altså, er her så freakin' koldt! Jeg tror faktisk, at jeg vil gå i seng nu. En dejlig kold seng, som hurtigt bliver varm og lækker. Aahh... sengen...