Endelig!

Hvad mon René laver? Han skulle have ringet til mig for en halv time siden. Sært. Jeg bliver lidt bekymret nu. Det tager ikke halvanden time at komme til kontrol hos tandlægen, når der kun er sat ½ time af til det. Skal jeg ringe til ham? Jeg ved ikke... Jo, for han kan jo altid lægge på. Fedt nok. Han tager ikke telefonen. Det gør mig helt sikkert mindre bekymret... :( Hvad sker der? Skal jeg ringe til hans forældre? Han er muligvis der.

Nå, men de har heller ikke hørt fra ham. Jeg synes ikke, at han kan være det her bekendt. Han kan ikke tage til tandlægen og så ikke ringe når han er færdig, som han har lovet. Selv hvis han er kommet ind senere, burde han være færdig nu. Jeg kan slet ikke klare det her. Det er IKKE fordi jeg er psykotisk, det er fordi han har lovet at ringe, og der rent faktisk kan være sket noget med ham på vejen hjem. Hvis han ikke er hjemme klokken 15... Det er om 20 minutter. Så må jeg stramme balderne og gå ned på stationen og lede efter ham. Jeg må lede uanset hvad. Jeg burde gå nu. Jeg burde trodse min frygt og gå NU. Det gør jeg. Jeg går netop nu.

Gudskelov - René ringede netop som jeg havde lukket min jakke og hulkede af angst. "Hulkede" er ikke dækkende nok. Jeg var så bange, at jeg stort set ikke kunne klare det. Men jeg var så bange for, at der var sket ham noget. Men nu er han hjemme, og så er han tryg i mine arme igen.