Jeg har læst indlæg fra "Jomfruen" på blog.dk i dag. Jeg plejer at læse hans indlæg. Pludselig slog det mig: hvor er han egentlig utrolig negativ og hadsk. Så jeg skrev til ham og spurgte, om hvorfor han var det, og jeg fik et rigtig sødt svar tilbage. Han er blevet svinet til så mange gange, om og om igen - og det har sat sig på ham. Jeg sad og bladrede lidt i nogle af hans ældre indlæg. Og der var kommentarer. Fra mig. Som jeg ikke burde have skrevet. Jeg skriver altid pænt til folk, jeg har ikke svinet ham til, og et eller andet sted er det også på sin plads, at man får at vide, at man ikke kysser med sin vens 13-årige kusine, når man selv er 17 år. Men der var 10 andre, der også skrev det. Det var en massiv hade-kommentarklods.
Og jeg sad og fik en rigtig grim smag i munden. Jeg har tænkt mere over det dér med at være årsag til, at andre får det dårligt, om det så er mobberi eller bare dårlig opførsel (der er en forskel). Det er ikke en tanke, jeg synes er fed. Jeg har været med til at være svinsk over for en person, der bare ikke ved bedre - man kunne bare sige det til ham, på en stille og rolig og pæn måde. Det er jeg langt fra tilfreds med.
Jeg ved ikke, hvor jeg vil hen med det her... Det er vist bare tanker, tror jeg... Men i hvert fald vil jeg tænke mere over mine kommentarer fremover!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar