Brev til René

Kære René
Ja, endnu et brev til dig. Du er den person, der har skabt den største smerte i mig. Den største smerte, jeg i mit liv har oplevet, aldrig ønsker at opleve igen, og som jeg måske, hvis jeg var rigtig grum, ville ønske for min værste fjende.
Du har altid været ærlig omkring din kærlighed til mig. Men er du mon klar over, hvor smertefuldt det var i alle de år, hvor du blev ved med at sige til mig, at du ikke elskede mig, og så knaldede med mig bagefter? Jeg ville gøre alt for at få dig, og du var så ligeglad.
Jeg følte at du stak mig i hjertet igen og igen, vred kniven rundt og rundt, hældte syre i såret og gjorde det hele om og om igen.
Jeg ville ønske, at jeg ikke havde skulle gennemgå det helvede. Jeg skar i mig selv, græd døgnet rundt, drømte om dig om natten, tænkte konstant på selvmord og så ingen venner, fordi jeg skulle være klar, hvis du pludselig ringede og spurgte, om du skulle kigge forbi.
Det var den værste tid i mit liv. Men du var samtidig min bedste ven. Ingen har støttet mig som du, og jeg vil gerne takke dig for at have udholdt mig i så mange år. Jeg ved, at jeg har tæret meget på dig. Det er jeg ked af. Men jeg er glad for, at dine følelser ændrede sig, for du er min nu, og du er stadig min bedste ven og min elsker - forskellen er, at nu er mine følelser gengældt. Af og til tænker jeg, at du måske føler mere for mig, end jeg gør for dig... Men det kan vist ikke gøres op på den måde.
Selvom du har behandlet mig godt, og ikke har ført mig bag lyset, så har jeg alligevel haft en had/kærlighedsforhold til dig... Det er svært. Men jeg elsker dig højere end noget andet. Du er mit et og alt. Tak fordi du er til.
KYS fra Rikke