Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

tirsdag den 20. juli 2010

MOR

Man kan sagtens - indimellem - blive lidt for "kærlig". Jeg har stort set skræmt Izzy med min begejstring over hende... Hold da op... Jeg tænkte slet ikke på konsekvenserne. Gør man det i sådan en situation? Hun skrev et sødt brev. Ikke noget om at hun var skræmt... Men jeg tror ikke, at hun kan være andet. Nå, men gjort er gjort. Jeg kan ikke lave det om og tage det tilbage. Men jeg må lære at styre min trang til at fortælle folk, hvad jeg synes om dem.

Jeg har skrevet dette digt. Ikke videre fantasifuldt, men jeg håber at modtageren bliver glad... :S

"For du er Winnie"

Så smuk, du er
Du skinner som solen
Selv når du lever i mørke

Du er min sol

Så smuk, du er
Din skønhed blænder mig
Selvom du lever i mørke

Du er mit lys

Så smuk, du er
Indeni som udenpå
Selv når du lever i mørke

Du er perfektion

Så smuk, du er
Du skinner, gløder og blænder mig
selv når du lever i mørke

For du er dejlig

Det er til MOR. Jeg håber ikke at hun tager det forkert og tænker dårligt om mig. Har bare brug for at... Ja, fortælle hende dette. Hun er deprimeret og har brug for lidt opmuntring. Jeg skal have lavet et flot kort af en art, hvor det kan stå i... men det er svært at finde på, ikke? Jeg har overvejet at lave en lille "bog" til hende, et slags hæfte med ting, der er vigtige at huske på. En "hvorfor du er dejlig" liste, en "derfor elsker vi dig" liste, et brev, mit digt, samt en 5. ting. Jeg har ikke besluttet mig for, hvad det skal være endnu. Men jeg vil prøve mig lidt frem. Det kan jo ikke skade. Jeg kan altid smide det ud, hvis det bliver dårligt. Ja, jeg tror at jeg vil prøve!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar