Jeg er så smigret. Det er jeg altså. Izzy har skrevet en dejlig blog, dedikeret helt specielt til mig. Det er så skønt, den slags! Det er brev nummer 8 på Hjerneflimmer - se adressen i højre hjørne.
Jeg har det stadigvæk så dårligt efter det dér anfald i tirsdags... Jeg har ikke prøvet noget lignende i 15 år. Det er helt vildt... Jeg er dybt forundret over, at jeg stadig har det dårligt - det er alligevel lang tid.
Ellers går det fint med det hele. Jeg har det godt med René. Han er på mystisk vis blevet som et lille lam... Jeg tror at han er blevet meget skræmt af anfaldet. Han har jo set anfald tusind gange før - men det her, det var altså slemt. Det er ærgerligt at det er den slags, der skal til for at jeg kan få min mand tilbage - men det er da fint nok, hvis det hjælper.
Cato, Renés ven, der bor i Norge, kommer her den 27. august og skal sove her. Fuck, hvor jeg glæder mig, det bliver simpelthen så sjovt! Det håber jeg, i hvert fald. Men Cato er et underholdende menneske. Man har det aldrig dårligt i hans selskab. Han er simpelthen bare en darling. Ja, det er mit nye ord, tror jeg, hørte det i en sangtekst, og jeg tænkte "Yeah!" - og derfor bliver det nok sådan. Det er også lidt skæggere end bare "skat". Det synes jeg.
Uh, det ser ud til, at det trækker sammen til regnvejr... Lækkert nok. Så kan vi måske få lidt koldere vejr. Jeg ved faktisk ikke, hvad temperaturen er her i Køge... Lige nu 23 grader. Det er ikke galt. Det er på vej ned, håber jeg...! Jeg er ikke god til det dér med solskin og høje temperaturer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar