Kære Famse.
Jeg er ked af, at jeg ikke får ringet hver dag længere... Det gjorde jeg ellers i mange år. Men efter jeg flyttede ned hos René er det ligesom døet lidt ud. Det er jeg ked af.
Du er alletiders farmor. Jeg er glad for, at jeg har dig, du er min fortrolige. Jeg kan sige alt til dig, uden det kommer videre, og så er du altid klar med en hjælpende hånd, hvis jeg er i vanskeligheder. Du er verdens bedste farmor.
Farfars død har taget hårdt på dig, det ved jeg. I var jo også sammen i mange, mange år. Var det 51 eller 52 år eller sådan noget? Det er lang tid at være gift, plus at I kendte hinanden før jeres ægteskab. Du har fortalt, at farfar sendte dig breve hver dag, mens han var sømand, inden I blev gift. I var et godt par. Det er jeg sikker på, at alle vil give mig ret i. Du savner ham frygtelig, og jeg forstår det godt. Når man har været sammenså meget, kan man ikke andet.
Du er en meget påståelig kvinde, og det er sjældent der er hold i det, du påstår. Det er sjovt, men når vi når til det punkt i enhver diskussion, hvor du begynder at græde fordi du ikke får ret, så bliver du rimelig irriterende, og jeg kommer - desværre - til at snerre af dig. Det er jeg ked af, det går mig bare enormt meget på... Det er ikke din skyld, jeg er også en tudemarie - jeg tuder også, når jeg bliver vred.
Jeg håber at du har det godt, Famse, og at vi snart ses igen.
KYS fra Rikke
Ingen kommentarer:
Send en kommentar