Brev til Cato

Hej Cato.
Ja, sjovt nok handler dette brev om dig, selvom du ikke er min ven, men derimod Renés. Jeg vil fortælle dig, at både René og jeg er meget glade for dig. Din depression har været svær for dig at håndtere, men jeg blev utrolig glad, da du sagde til mig, at du altid føler dig velkommen hos os og kan føle dig afslappet, fordi du ikke behøver at forklare noget - både René og jeg kender jo til depression. Det betød virkelig meget. Jeg er glad for, at han har dig. Du er en sand ven.
I snakker ikke så meget for tiden. Jeg ved at det ikke er fordi I er ved at glide fra hinanden, men fordi du har hænderne fulde af børn og Isabellas type 1 diabetes. Det er svært når så små børn for konstateret diabetes, og jeg forstår godt, at det tager hårdt på både dig og Piggy - og det gør René også.
Vi har ikke mulighed for at se jer så tit, eftersom I desværre bor helt oppe i Norge. René og jeg har snakket meget om at flytte op til Norge, og det er også fordi du og Piggy bor der. Det ville være fantastisk, hvis vi kunne se mere hil hinanden. Jeg er sikker på, at vi kommer op til jer, så snart vi får skrabet penge nok sammen - selvom det nok kommer til at tage et stykke tid. Selvom René og jeg ikke snakker så tit med dig, er vi altid glade, når du ringer. Jeg kan især godt lide at få en sludder for en sladder med dig - jeg synes at det er skægt, når du ringer til René for at snakke, og jeg tager telefonen og vi snakker så meget, at du ikke kan nå at snakke med René. Haha... Det er dejligt at du er en ven, man kan regne med - det tror jeg helt sikkert at René sætter pris på. Det ved jeg faktisk, at han gør.
Vi glæder os sådan til at skulle besøge jer, og vi snakker ofte om det. Det bliver megafedt. Vi har jo heller ikke set Isabella og Maya siden de var bittesmå, og Benjamin har jeg aldrig mødt. Det kunne være så sjovt, for du taler altid om ham som han er den sjoveste knægt i verden. Han slægter sin far på.
Jeg glæder mig til næste gang, du kommer til Danmark.
Rikke over and out