Jeg blev godt nok vred på Josephine i går! Eller, nej, jeg blev ikke "vred", jeg blev mere såret og enormt skuffet. Jeg var ked af det ad helvedes til. Men jeg tog det op med hende, og vi fik snakket det igennem. Tilsyneladende er det mig, der har misforstået hende. Det gør jeg tit, så det er sikkert rigtig nok.
Lige nu burde jeg så übermeget sidde ovre på vaskeriet og vaske mit tøj, men... det virker bare vildt uoverskueligt, selvom det SKAL gøres i dag. Senest i morgen, men HELST i dag. Jeg har ikke flere rene bh'er! Åh! Hader når den slags sker...
Jeg har fået den mest geniale idé ang. hvordan mit hjem skal indrettes. Og jeg tror, at jeg vil gennemføre det! Yay! Jeg får jo ekstra penge her snart, og vi skal have købt en ny stol til René. Eftersom han sidder i en speciel lænestol fra IKEA, der koster 900 kroner, tænkte jeg på, at vi kunne købe 2 og sætte sofaen ud i skuret. Så have to stole og et sofabord... Det vil fungere 10 gange bedre end den indretning, vi har nu. René er vist med på den. Jeg ved godt at det ikke er det, pengene skal bruges på, men jeg håber alligevel at der kan findes 1800 kroner til det! Så kan vi låne mine svigerforældres bil og smutte til IKEA. Genial idé, synes jeg godt nok! Jeg havde ikke tænkt på det før, fordi jeg ikke havde tænkt på, at der går en smule flere penge ind på kontoen fra 30. juli. Åh, det bliver så dejligt. I går kiggede vi på skitser af lejlighedsindretninger på de lejligheder, vi er skrevet op til, så vi kan præcisere overfor boligselskabet præcis hvad vi søger. Der er så mange fede lejligheder i Køge, og de er faktisk ikke specielt dyre... Ikke, når man tænker på, at det er 3-værelses...! Jeg troede at vi fik råd til en 2-værelses, that's it, men som det ser ud, har vi faktisk råd til en 3-værelses, hvis vi vælger de billige boliger. Men vi står på den interne venteliste, så vi får faktisk kun tilbudt billige boliger. Vi er meget langt fremme på ventelisterne -vi ligger som nummer 3 og 5 i køen alle steder. Hvis vi bare sagde "ja tak" til alt, der væltede ind, ville vi faktisk kunne få en ny lejlighed fra 1. august eller deromkring. I hvert fald første september. Det er alligevel ret hurtigt. Men vi skal have mange ting i orden først. Så vi skal ikke flytte liiige nu.
Ellers har det været en stille nat... René ville holde i hånd, da vi skulle sove? Det plejer vi slet ikke, og slet ikke i denne ulidelige hede! Men han faldt ret hurtigt i søvn, og så slap jeg ham lige så stille, så jeg kunne komme til at sove... Man ligger jo og klistrer fast til hinanden, når ens hud er fugtig af sved.
Jeg har sovet ca. 5 timer, det er jo netop det, der er det mest almindelige for mig! Det er jeg fint tilfreds med. Jeg tror ikke, at MOR kommer i dag, for hun har ikke ringet endnu, og hun er et formiddagsmenneske. Menøh... Det er jeg egentlig lidt ked af. Jeg havde glædet mig til at se hende. Men jeg forstår godt, at hun har ikke har overskud til at køre i 45 minutter for at komme herned, når hun er så deprimeret, som hun er. Jeg har overvejet at tilbyde at vi kan tage ned til hende og lave aftensmad, men det kan jeg jo ikke rigtig gøre før René vågner. Det er jo også hans beslutning,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar