Dette er et brev til "den gamle René"
Hej min elskede.
Jeg ved, at du er blevet væk inde i dig selv. Du har fået en skal af bitterhed og kynisme, som du ellers ikke havde. Du har været og vil fortsat blive ført igennem en stor spand lort - dag efter dag. Både på grund af din ryg, men også på grund af den behandling, du har fået af dine venner og Jobcenter Køge. Du har bestemt ikke været en heldig mand.
Jeg savner dig utrolig meget. Savner dig, som du var før du iklædte dig skallen, som måske aldrig falder af igen. Jeg er bange for, at jeg har set det sidste til dig. At du har udviklet dig i en helt forkert retning af, hvad jeg havde planlagt. Jeg troede at du og jeg skulle være lykkelige og glade resten af vores liv. Men de mennesker, som har været og er omkring os, har ødelagt meget for dig - måske mere, end du selv er klar over. Jeg ville ønske at jeg kunne puste lidt tryllestøv ud over dig, så du kunne blive rask. Det sker ikke, det ved jeg godt. Men jeg drømmer om det alligevel.
Du er savnet, René. Jeg savner dig rigtig meget. Måske er jeg heldig, at du en dag vender tilbage. Men... Jeg tror det ikke. Jeg vil altid huske på, hvordan du var, og jeg vil forsøge at acceptere din skal og elske dig med den på lige så højt, som jeg gjorde da du ikke havde den på.
Mange kys fra din hustru
Ingen kommentarer:
Send en kommentar