I know, I know. Klokken er ikke engang halv tolv om formiddagen. Men jeg har en god følelse og jeg VED at denne dag bliver awesome! Jeg har musikken på hovedet (i et headset) og jeg har for en gangs skyld ikke kolde tæer, jeg er kun en lille smule træt, og jeg har bare haft en awesome morgen! Ved ikke, om det fortsætter - men hvorfor skulle det dog ikke det? Haha. Gotta love it. På den seddel, jeg vedlagde Renés morgenmad i dag, stod der: "Fight me all you want, I'm a love machine" - haha. Jeg elsker de dér sedler. Jeg har også omkring 100, synes jeg, at jeg har talt dem til. Lige lidt under 100.
Jeg glæder mig rigtig meget til at skulle i bad i dag, for jeg skal prøve min nye shampoo for første gang. En Head And Shoulders. Jeg har ikke skæl, men udvalget af shampoo i Fakta var ikke så stort, og den dér var billig (jaja, den kastede sig i hovedet på mig og skreg "tag mig!" - you perverts!!!) Kender I ikke det, at man er næææsten løbet tør for shampoo, der er én hårvask tilbage, så man køber en ny shampoo, som ikke er den samme, og så har man lyst til at smide den gamle ud, for at kunne tage den nye i brug? Haha
Fik en e-mail fra Club Matas. Jeg tjekkede den og så, at Lady Gaga har sin "egen duft" (parfume, ikke sure armhuler). Og det fik mig til at tænke... Er designerfirmaerne ved at løbe tør for ting de kan kalde deres parfumer, eller er det bare en syg, syg tendens at alle kendte mennesker (mest sangerinder) skal have deres "egen duft" (jeg forestiller mig en af de store stjerner med deres "egen duft" af selvdød gnu). Det er sgu da belastende. Britney Spears, Christina Aguilera, Jennifer Lopez, Mariah Carey, Avril Lavigne - and the list goes on. Og nu med Lady Gaga. Hehe. Jeg vil også have min egen duft. Det skal være en, der virkelig sparker røv. "Selvdød gnu" er slet ikke godt nok til mig. Jeg forestiller mig "selvdød, strandet kaskelothval" (jeg ved ikke, om de strander i DK) - jeg skal bare finde på et fancy navn. Det skal være noget med strand, vand og vind. Sommer, måske? "Summer breeze"? Nej, den er sikkert taget. Måske man skulle tage et navn, der ikke har noget med en strandet kaskelothval at gøre. Måske skal den hedde "Hvalens kald"? Klart den skal! På latinsk! "Balena Vocat" - det skal min duft af strandet kaskelothval hedde. "Hvalens kald", "Balena Vocat"... Det lyder som en parfume, der er superfancy. Jeg ville gerne have haft noget djævel ind over, på spansk, så det var noget med diablo - det tror jeg nemlig tiltrækker mange. Men jeg kan ikke finde på noget "djævelsk" ved en strandet hval. Jeg stod lige og tænkte over det, mens jeg var i bad (jeg gik i bad da jeg sad her og skrev om dufte), og der er egentlig ikke noget. Men hvad med "hvalsang"? På spansk? Det er så "Ballena Canción" - og sloganet skal være ""Walk on the beach" eller "Dar un paseo en la playa" - flasken skal være mørkeblå, og "hætten" skal være en gople. Den ville have solgt i tusindvis, hvis jeg var en kendt sangerinde. Yeah.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar