Jeg er hjemme igen

Damn... Fra Kim & Majbrits hus og til Renés og min lejlighed på under 45 minutter!!! Det var 5 minutter fra dem til Lille Skensveds station, toget derfra til Køge og derfra og hjem. Turen plejer at tage lidt over en time. Men jeg havde ondt og ville sygt meget gerne hjem, og René skulle på potten. Jeg er stadig forundret. Hold da op! Det kan åbenbart betale sig at småløbe hjem på skadede ankler, og sidde med en forpustet følelse i halsen uden at være forpustet. For så er man hurtigt hjemme! Yay! Eller måske er jeg blevet småsyg... René siger, at jeg ser meget bleg ud. Jeg tror dog ikke, at jeg er ved at blive syg. Jeg har ikke følelsen af sygdom i kroppen. Tør hoste. Men jeg har fandeme også skyndt mig hjem! Kender I ikke det? Når man bliver forpustet kan man få sådan en ...hm... skrabende følelse i halsen? Som om man hele tiden er ved at hoste, men aldrig rigtig når til det? Men jeg har været hjemme i næsten 45 minutter nu. Sært.

Kim har købt ny bærbar computer igen. Det er den 3. inden for 2 år. René sagde til ham i dag, at han skylder os 12.000 kroner, og Kim svarede "Nå ja, det er jo længe siden!". Jeg tror, at han forsøger at slå det hen, så han ikke skal betale alligevel. Men det skal han. Slut færdig. 12.000 kroner er muligvis ikke mange penge for dem (det er det dog - de låner af Majbrits mor når de mangler penge), men 12.000 kroner er mange penge for os, og vi kan virkelig godt bruge dem lige nu, hvor vi forsøger at få bygget vores hjem op. Det er først nu, hvor vi har betalt vores egen gæld af, at vi kan begynde at lægge lidt til side hver måned, så vi kan komme til at købe møbler osv. For lige nu er der bare ikke penge til det. 

Jeg har oplevet at blive gnavet i hovedbunden af en kat. Er I mon klar over, hvor ondt det gør, når de dér hjørnetænder bliver trykket ned i hovedbunden og der bliver gnavet af en sindssyg kat, der - før den når til hovedbunden - mæsker sig i ens hår og flår lidt i nakken med sine skarpe kløer mens ejeren sidder og jubler og siger "Hun gør det kun med dig og min mor"? Ikke specielt rart. En sød kat, ingen tvivl om det. Men den må stå i pagt med Djævelen, siden den bare sådan kan skifte fra sød mis i nakken til et sultent monster.

Jeg bliver ved med at hoste... Det var da mærkeligt.

Majbrit sagde, at MOR har sagt at hun vil komme her en eller anden dag. Damn. Jeg har sagt til Majbrit at hun ikke skal opfordre hende til det, og René og jeg snakkede om det på vejen hjem: Der bliver ikke åbnet, hvis hun pludselig står derude. Slut færdig. Hurra for spionhuller, eller hvad pokker den slags nu hedder.

Oh, and by the way - Kims mørbradgryde smagte fortræffeligt, selvom der var liiige lidt for meget fløde i. Ingen dessert, man blev nødt til at fornægte. Dejligt. Det var hyggeligt, men jeg er glad for at være kommet hjem.