Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

torsdag den 11. oktober 2012

Øhm... Ja... Titelløs blog, I guess

Jeg har aflyst tandlægen. Jeg har en af de dage. Jeg vil ikke ud blandt andre mennesker. Jeg vil sidde her og være eneboer.  Måske sove eller noget andet. Læse, f.eks. 

Det er nederen at aflyse sin tandlægetid på grund af det her, men jeg kan ikke overkomme det i dag. Jeg ved ikke, om jeg har det dårligt. Det tror jeg måske nok ikke, at jeg har. Jeg har sådan set bare en dag, hvor mennesker ikke helt er my kinda' thing.

Når det er sagt; jeg får en masse ud af Youtube i disse dage, fordi jeg leder efter gammel musik. F.eks. The Animals, The Zombies, The Monkees, The Moody Blues, The Doors, Elvis... Det er simpelthen så cool hvad de har lavet, de bands dér. Det er skøn musik. Jeg vil tro, at det er fra 60'erne, det hele. Ved det ikke, men de har ikke en 70'er lyd, hvis man kan sige det.

Jeg lyttede til Led Zeppelins "Stairway To Heaven" i går. Det gjorde jeg, fordi alle de store guitarister siger, at de spillede den sang, og at de øvede til den sang - og faktisk også, at man var cool, hvis man kunne spille den. Så jeg lyttede til den, efter mange års ugidelighed. Og for satan hvor blev jeg dog skuffet! Det er ikke alene den mest kedelige sang nogensinde, det er den mest kedelige guitarsolo nogensinde produceret, og hvis den varer over 1-1½ minut, vil jeg skyde for højt. De "nyere" guitarister som f.eks. Dave Mustaine, Kirk Hammit og Slash kan jo slå den guitarsolo 45 millioner gange. Hvad har de fået ud af at øve sig til den? Nå. Men tiden var selvfølgelig også en anden, dengang i 70'erne.

Og så fandt jeg ud af, at "American Woman" af Lenny, faktisk er et covernummer af et canadisk band, Guess Who, og at sangen er anti-amerikansk - hvilket jo også tydeligt fremgår af teksten. At Lenny har valgt at lave et cover er derfor lidt skægt... Men det kan måske være en grund til flaget? Jeg opdagede også, at det rent faktisk slet ikke er sådan, og at Guess Who ikke havde en anti-amerikansk betydning med deres sang, "American Woman", men at den blev "pålagt" den af det amerikanske folk. I øvrigt opdagede jeg. at der er et band, der kalder/kaldte (jeg ved det ikke) sig Butthole Surfers. 

Jeg har simpelthen så mange faner i min browser åbne, efterhånden, og det er alle sange, der skal lyttes til, eller der skal "genlyttes" til - hvis de er dårlige, lukker jeg jo fanerne. The Animals har faktisk lavet "Please Don't Let Me Be Misunderstood"  som er virkelig cool - og det er derfor ikke kun "House of the Rising Sun", der er cool, selvom det nok er den, der vil være mest cool igennem tiden!

Jeg er træt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar