Dårlig veninde?

Jeg er modig. Og dumdristig. En blanding, tror jeg. Mest det sidste. Jeg var blevet ... lad og sige "godt og grundigt" svimmel. Jeg var i gang med at rydde op, og jeg måtte sætte mig ned. Så skete der det, at svimmelheden tog af. Og inden den var helt væk, gik jeg i bad. Jeg var ved at falde et par gange, men formåede at blive stående oprejst. Da jeg var færdig med at bade, tørre mig og tage tøj på, skulle jeg rede mit hår ud. Jeg tror aldrig, jeg har oplevet så filtret hår! Jeg ved selvfølgelig godt hvorfor. Jeg har sovet med en hårelastik i garnet. Jeg troede ikke, at jeg ville få redt det ud, og jeg fyldte det med shampoo og balsam, jeg frygtede at skulle rede det ud - men jeg fik da ordnet det, selvom det var en barsk omgang. Det tog næsten 10 minutter - og så meget hår har jeg altså heller ikke! Men som sagt endte det med at jeg redt det ud. Det er det vigtigste.

Hamid er faktisk ikke, som jeg troede, sur på mig. Han bliver ved med at undskylde at han glemte at spørge ind til min samtale. Jeg sagde til ham, at jeg havde udvist stor interesse for hans undersøgelse (dagen før neurologisk), og jeg gjorde en del ud af at beskrive min samtale, fordi jeg ville teste ham. Og nej, han kommenterede det ikke. Han havde glemt det. Det vidste jeg, at han ville, så jeg skrev bare til ham, at det var helt ok, og at jeg godt ved, at de eneste mennesker, der betyder noget for ham, er ham selv og hans far, men at jeg ikke synes at han skal lave om på selv, og slet ikke for andres skyld. Heller ikke for min. Vi har kendt hinanden i 15 år, og jeg ved sgu da godt, hvordan han er. Han skal ikke undskylde den slags overfor mig. Igennem vores venskab er det mig, der har skullet undskylde, og det har jeg gjort. Jeg har sgu været led mod ham, og det er utroligt, at han har holdt ved. Som f.eks. dengang han konstant snakkede om at Satans blod flød i hans årer - jeg blev så træt af det, at jeg bad ham om at lade mig være i fred. Eller dengang - og det er rigtig pinligt - jeg sagde til ham, at jeg ikke ville være venner med ham længere fordi han var perker. Aldrig har jeg haft så dårlig samvittighed, jeg turde ikke engang at ringe at sige undskyld. Jeg tror at der gik 3 år, før jeg ringede - og jeg valgte at ringe på hans fødselsdag. Han blev overdrevet glad, og jeg forventede ikke at han ville være venner med mig, efter den bommert, men han tog imod undskyldningen. Det er utroligt, hvad han har fundet sig i, og alligevel gerne vil være venner med mig. Han har selv været led overfor mig 3 gange, men jeg har disset ham 4, og endelig er vores venskab blevet normalt. Det er rart. Men hvis det ikke var for René, havde jeg nok dummet mig igen. Han kan godt irritere mig. Han har lige købt en telefon, der kan sende mms'er, han købte den i lørdags, og han har lige nu sendt mig 8 mms'er af de forskellige flag med f.eks. Marilyn Manson, han har, og hvilke plakater med nøgne kællinger, han har. Det går mig lidt på, især fordi jeg har frabedt mig mms'er.