Jeg vil gerne sige det her, for det er noget, jeg tænker meget over i dag. Jeg tænker på alle de vidunderlige mennesker, jeg elsker. Jeg vil ikke nævne dem alle. Tænk hvis jeg glemte nogen. Som min farfar f.eks. glemte hvad min mor hed, da han skulle takke sin svigerdatter for noget, i den tale, han holdt ved sit guldbryllup.
Jeg er vild med mennesker i dag, selvom jeg ikke ønsker at være i stue med andre end René - som er i stue med Kurt. I vores stue, altså. Kurt er... Ikke en af mine venner, for nu at sige det på en yderst pæn, respektabel måde. Derfor sidder de i stuen med lukket dør, og jeg i soveværelset med lukket dør. I hvert fald så lukkede de nu kan være, så wifi signalet stadig kan nå herind. Jeg har ikke trådløst netværkskort i min maskine, den for gammel, så jeg har tilsluttet min telefon og kører over den til internettet. Af og til volder det ret mange problemer, men når enten telefonen eller routeren bliver genstartet, eller der bliver skiftet kanal, virker den som regel igen. Jeg GLÆDER mig til at komme ind i arbejdsværelset, så jeg kan få kabel igen. Det er langt, langt bedre.
Her lugter som et askebæger. Ja, undskyld mit franske. Men OK - René og jeg er 100% enige om, at folk ikke skal gå ud på altanen og ryge, når de besøger os. Vi lufter bare ud. I Herfølge, da vi boede dér, røg René meget vandpibe (han røg ikke smøger, kun vandpibe), og hvis man havde været ude i den friske luft og kom ind i lejligheden, lugtede der af... Ja, jeg ved faktisk ikke, hvad det lugtede af. For det var jo tobak med smag, han røg. Primært æble eller cola. Til sidst i rygeprocessen valgte han at ryge tobak udelukkende lavet på urter, så det ikke indeholdt nikotin. Der var ikke tjære i det andet vandpibetobak, men der var nikotin i. Men det her urtetobak havde også smag, de samme flavours, som han ellers havde røget, der var bare ikke nikotin eller noget andet skadeligt i. Det røg han i 2 måneders tid. Men så glemte vi at bestille, for vi havde ikke helt tænkt over at der kom en påske. Så vi kunne ikke få fat i tobak, og René valgte at "holde pause" med at ryge. Det har han hele tiden sagt, og han siger det stadig, nu, 2-3 år senere. "Jeg holder pause". Han har ikke tænkt sig at begynde igen, men det er mere blødt end "Jeg er stoppet" og det inviterer ikke ligeså meget til at begynde igen - synes René. Men nu er det lang tid siden, han røg sidst, og i går fik min mor hans sidste kul.
Nå ja. Men de mennesker, jeg elsker, skal da helt klart lige have en hilsen, og det har de fået i dette indlæg. Jeg vil ikke skrive "jeg elsker dig, og dig og dig", men jeg tror, at de fleste af jer, ved hvem I er - og de fleste af jer, læser nok ikke med. Haha. Måske burde jeg sige det til folk, som jeg ved, ikke følger med. Men man skal passe på. Min svigermor, f.eks., synes at det er akavet, fordi "jeg elsker dig" er noget, der holdes i et forhold, og ikke fra børn til voksne. Der skal andre ord til. "Jeg holder meget af jer" kunne måske gå. Jeg ved det ikke. Måske er tankerne bare nok.
Der er en flue herinde, og den er totalt cool. Den er bange for mig, men den er ikke bange for René. En aften skulle vi se en eller anden dvd, og cd-rom drevet skulle åbnes. Fluen sad på den knap, der skulle åbne det. René stak hånden langsomt hen imod fluen, og så kravlede den op på hans hånd og blev siddende indtil cd-rom drevet blev åbnet. René siger: "Der var 'Hestehviskeren'. Så kom 'The Ghostwhisperer' - og nu er den her! 'Fluehviskeren'!" Til jer, der ikke aner, hvad helvede jeg snakker om, er "The Horse Whisperer" en amerikansk film fra 90'erne (mener jeg) og "The Ghost Whisperer" er en amerikansk tv-serie fra 90'erne (mener jeg - men ellers i starten af sidste årti) - og det er dem, René lavede "sjov" med.
Men! Som Anders Matthesen altid siger i sine shows:
"Ses på grillen"
(titlen på bloggen er titlen på en plade med The Bloodhound Gang og har intet med indlægget at gøre, jeg lytter ikke til pladen lige nu, men jeg fik bare lyst til at kalde indlægget det)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar