Det bliver spændende om neurologisk ambulatorium ringer i dag. What the hell. Jeg ringer til dem. Nu skal de fandeme ikke sylte mig længere! (gode gammeldags udtryk er altid et godt træk.) Jeg vil ringe til neu.amb. i dag, og så kan de fandeme skaffe en neurolog, der kan snakke med mig. Det var i mandags, de modtog den e-mail. Jeg gider ikke at vente for evigt. Næste gang, jeg skal spørge dem om noget, ringer jeg sgu. På den anden side er de lige langsomme uanset hvordan fa'en man kontakter dem! Dumme øgler!
Der er rent faktisk ledige billetter til Gabriel Iglesias' show. René tjekker det lige ud, når han alligevel er i Fona for at hente "Dishonoured" som udkommer i dag. Det er har han preorderet, fordi han har glædet sig rigtig meget. Men når han alligevel er i Fona, og det er i Fona, de sælger billetterne... Ja. Put two and two together.
Det er irriterende, at neu.amb. først åbner klokken 9. Og at Fona først åbner klokken 10. Og at jeg har ondt i hovedet. Jeg er mere menneskevenlig i dag, må jeg sige, end i går. I dag står den på Kim & Majbrit. Men det betyder at vi skal igennem Køge by "by night" fredag aften. Det lyder ikke rart, vel? Tror jeg bestemt heller ikke, at det er! Jeg tror, at jeg meget gerne vil lægge en plan over hjemturen, så vi lynhurtigt kan hoppe på en bus.Vi skal stadig gå et meget langt stykke - men så slipper vi (måske) for ballade. Man skulle ikke tro det, sådan om danskere i dagens Danmark, men det er stadig sådan, at når folk bliver tilstrækkeligt fulde, bliver det vildt sjovt at råbe efter folk, som ser anderledes ud. Det gør mange mennesker hver dag, men i de timer, hvor man færdes blandt fulde mennesker, er det endnu værre. Med "anderledes" mener jeg "godt i stand" - og de kan da råbe alt det, de vil. Meeen... Der er jo lige René. Han bliver arrig. Og så vil han slås. Jeg har sagt til ham at han ikke kan slås længere. Han har muligvis kunnet engang, men det var dengang han var ung. Nu er han gammel, ude af træning og har seriøse rygproblemer. Han siger, at når man er oppe at slås, pumper adrenalinen rundt i ens krop, og så gør det ikke ondt i ryggen mens hans slås. Men for fa'en...! Jeg har svært nok ved at få ham til at lade være med at snakke grimt til folk, der kommer til at gå ind i ham og ikke siger undskyld og den slags. Når vi er nede og købe ind, er det mest brugte udtryk (det, der bliver brugt HVER gang): "Du kan komme med udenfor og få nogle på siden af hovedet" - og det er altid ligegyldige forseelser, folk har lavet. Han er især efter kvinder, der lader deres vogn stå midt i gangen mens de er blevet optaget af noget andet, og så køkultur.
Men han er ikke ung mere og "nogen på hovedet" er ikke længere aktuelt, medmindre det er ham, som får "nogen på hovedet". Og nu skal vi så igennem Køge, mens folk råber "fede..." efter os, og han bliver pissed off. Fuck. Nå, men jeg satser på, at det går.
Rikke signing off for now
Ingen kommentarer:
Send en kommentar