En mandlig hjemmehjælp?!?!

Hvorfor. Hvorfor? Jeg forstår ikke, hvorfor jeg gider. Hvorfor jeg overhovedet tænker på det. Hvad er det for en mærkværdig trang jeg har til at ringe til min mor? Jeg mener... What the hell?! Hun gider jo ikke at snakke med mig! Det er meget, meget sjældent at vores samtaler varer længere end 2-3 minutter. Også selvom jeg har noget vigtigt, jeg gerne vil snakke om. Hun afviser mig konstant. Jeg ved det. Jeg ved at hun gør det, jeg ved at hun altid vil gøre det. Alligevel ringer jeg til hende. Hvad sker der, altså, har jeg totalt tabt forstanden? Jeg bliver nødt til at bekæmpe det. Bekæmpe trangen til at ringe til hende. Det her går ikke længere.

Og jeg har glemt at ringe til min farmor, som har haft hjemmehjælp i dag. Hun var meget spændt, for hende, der plejer at komme, var syg i dag, så der kom en anden. En mand! Åh nej dog. Hun mener ikke, at mænd kan gøre rent. Hehe. Jeg ville lige have ringet og spurgt ind til det - men jeg glemte det. 

René og jeg tog en eftermiddagslur (det er der ikke noget usædvanligt i), og  i dag holdt vi om hinanden. Det plejer vi ikke, fordi det er for varmt. Men det var det ikke i dag, og det var simpelthen så rart. René er en dejlig en. 

Forresten; i formiddags havde jeg sløret syn og kunne ikke fokusere, hvilket er en bivirkning ved Zonegran. Men fordi jeg faktisk ret ofte har det, det med sløret syn og svimmelhed, har jeg valgt ikke at rapportere det. Jeg tror ikke engang jeg har skrevet det ned i min notesblok, men det kan da godt være, at jeg skal gøre det. Jeg ved jo teknisk set ikke, om det var de to piller, jeg tog i går, samt morgenmedicinen, der var skyld i det. Men jeg tog aftenmedicin for 1½ time siden, og der har ikke været efterfølgende symptomer. Så de symptomer, jeg havde i formiddags, var nok helt normale, og ikke grundet Zonegran.

I øvrigt har Kim fødselsdag på lørdag, han bliver 50 år, og vi er inviteret til søndag, selvom alle andre kommer lørdag. Det er pga. mig. Det er de meget søde at tage hensyn til oppe hos Kim & Majbrit. Men det skal vi så på søndag, så det er med at få tænkeren i gang ang. en gave!

Lige en sidste tilføjelse: Mine svigerforældre har tilbudt at de vil køre for os hver 2. uge, som hjælp til at købe ind. Det er vildt sødt af dem, og så kan vi få ordnet alt uden at skulle tænke på at slæbe alt det lort, vi skal have hjem, og samtidig at huske på at bestille bestemte varer fra online supermarkeder, som vi ellers har haft stor glæde af. Men hvis de gider at køre, er det jo genialt. Det glæder mig meget, at de er kommet frem til det, helt uden at snakke med os. Nu er det op til René og mig at finde en fast dag, vi kan købe ind.

Men! Nu vil jeg sgu skride igen. Jeg må lefle lidt for Hamid, for jeg har tilsyneladende gjort ham sur. Haha. Men det var rigtigt, hvad jeg sagde: Det eneste, der er vigtigt for ham, er ham selv om hans far.