Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

tirsdag den 16. oktober 2012

Offerrollen ender her

Kender I det dér "Det var fordi Theis sagde at jeg skulle" (hvem Theis så end er)?

Det, at man skyder skylden på andre end sig selv, for at få sig selv til at se bedre ud, eller for ikke at komme i ballade? Eller at man bruger en simpel undskyldning hver gang? "Jeg kan ikke gå 500 kilometer fordi jeg har ondt i hånden, og det gør ondt når jeg svinger den"

Det gider jeg ikke længere.
Ja. Jeg er psykisk syg.
Ja. Jeg har epilepsi.
Ja. Jeg tager medicinske præparater, der øger min vægt eller trang til at spise.

Og? Hvorfor skal jeg gemme mig bag de tre ting, altid? 

SLUT MED DET!

Fra nu af vil jeg ikke længere være et offer. Det er ikke noget, jeg som sådan har tænkt over før. Men jeg faldt over et dokument på min computer, som indeholdt noget fra en engang kær veninde, som valgte at droppe mig. Jeg forstod ikke hvorfor. Det gør jeg nu, lige så tydeligt: Jeg whinede konstant. Jeg har tænkt på at kontakte hende, men jeg gør det ikke. Det er bedst at lade være, selvom det kunne være spændende. Jeg forstår ikke, hvordan jeg har kunnet leve i 32 år uden at indse, at jeg har været et offer og gemt mig bag mine lidelser, hver gang, der var noget.

Men nu er det nok, nu skal det straks stoppe. Jeg skal tage ansvar for mine handlinger, og jeg skal stå bag mine holdninger, i stedet for at krybe bag f.eks. René. Hvis jeg ikke er enig med René, vil jeg ikke længere bare gemme mig bag ham, selvom det er trygt. Ja, sgu. Jeg er voksen, jeg har mine egne holdninger, og så skal jeg være ligeglad med, om andre synes at de er fjollede. Hvis jeg vælger at købe en blomme, selvom jeg egentlig hellere ville have haft en appelsin, men blev blændet af den lækre, lilla farve hos grønthandleren, så må jeg anklage mig selv for at have købt noget andet end det, jeg kom der for. Og hvis blommen smager bedre, end jeg forestiller mig at appelsinen vil gøre - så kan jeg takke mig selv for det, og give mig selv et skulderklap.

Det er et dårligt eksempel, men det er det eneste, jeg lige kunne finde på.
Og hermed råber jeg PIK og skrider.

Ses

Ingen kommentarer:

Send en kommentar