Jeg bitchslapper mig selv. I ved, står overfor mig selv og lader armene køre rundt indtil de rammer noget, og fortsætter i samme dur. Hvorfor? Jeg er nødt til at komme ud af den onde tankegang. Jeg bliver nødt til at være positiv igen. Jeg har fortjent at være glad, jeg gider sgu ikke at sidde og svælge i dårligdom. So long sucker. Jeg har ret til at være glad, og jeg insistere på at forblive glad. Det dårlige bliver nødt til at skride. Og så må jeg jo tage de drømme om natten.
"Sandheden - for den skal jo frem" passer.
Men det behøver ikke at være kendt. Hvis jeg stopper med at tænke over det - stopper det måske?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar